Multimedievurdering

Forfatter: Ole Bisbjerg

Kort om spillet/multimediet

Pigen Shina har været fanget i sit eget computerspil i over et år. Hun savner den virkelige verden, så hun har hårdt brug for dig og vennerne til at kunne vende hjem. Er du klar til at hjælpe? For unge fra 16 år

Beskrivelse

Historien om pigen Shina fortælles på to planer med forskelligt gameplay. På det ene plan er Shina fanget i et computerspil stort set uden hukommelse. Det eneste hun ønsker er at komme ud i den virkelige verden til hendes familie. I denne del er spillet en blanding af rollespil og små tur-baserede kampe. På det andet plan, i den virkelige verden har Shinas ven Arrata fundet ud af, at hun er fanget i spillet. Han arbejder på at få hende ud, og gameplay her er en visual novel. Spilleren skal kombinere de to verdener og spiltyper for at gennemføre spillet. Grafikken er i Animé-stil og det samme er gældende for musik og lydeffekter. Sprog: Engelsk og japansk

Vurdering

At være fanget i et computerspil er en velkendt ramme for japanske rollespil og visual novels. Men kombinationen af de to typer er et fint nyt tvist, som giver gameplay nye spændende muligheder. Høj sværhedsgrad. Spillet har ind imellem nogle tekniske udfordringer, der betyder, at man kan blive sat uventet langt tilbage. PEGI:16 og ikon for voldsomt sprog og vold. Det vil dog ikke genere danske unge

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Udviklerne Compile Heart er bl.a kendt for serien Hyperdimension Neptunia. Udgivelsen her har samme gode kvalitet