Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Flyspil. Kast dig ind i kampen for dit land i Strangereal-verdenen. Vind dine luftkampe og optjen point, som du kan forbedre dit fly med. Fra 12 år

Beskrivelse

Der er gået nogle år fra udgivelsen af Ace combat 6, men nu er efterfølgeren klar til at gå i luften. Som i de øvrige spil i serien foregår spillet i en verden som bliver kaldt Strangereal. Som i tidligere udgivelser er det to af landene i denne verden som er røget uklar. Kongeriget Erusea har erklæret krig mod nabolandet, Osean Federation. Hvilket er en kærkommen lejlighed til at kaste sig ud i de arkade-baserede luftkampe og her er campaign-mode det naturlige udgangspunkt for at udfolde spillets muligheder. Her kan man optjene point som bruges til opgradering af flyene. Teknologisk set er Strangereal-verdenen noget længere fremme end den verden, som vi kender. Her kan blandt andet nævnes forekomsten af rumelevatorer, som spiller en vis rolle i historien. Spillet er naturligvis grafisk opdateret til de nyeste konsoller, ligesom der også er udviklet en multiplayerdel. Her kan man vælge mellem Battle Royale, som deler spillerne i to rivaliserende eskadroner og Death Match. Sprog: engelsk

Vurdering

Som forgængeren er også dette et rigtig godt flyspil, som er let at gå til, men som alligevel rummer masser af udfordringer og underholdning

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Her kan nævnes Ace combat - assault horizon (Xbox 360) fra samme udvikler