Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

To bøger om Liv og Emma, som er 8 år og veninder. I bogen om deres fødselsdage hører vi om to forskellige måder at holde fest på. I sove sammen-bogen skal Emma hjem at sove hos Liv. Emma glæder sig, men hun har også ondt i maven. Til børn på 8-9 år

Beskrivelse

Emmas fødselsdag foregår i en sal med en flot lysekrone. Der er mange mennesker, og hun får en masse gaver. De spiser sushi, og en stor kage formet som et rødt hjerte. De danser de til høj musik og disko-lys. Liv ønsker sig en fødselsdagsfest lige som Emmas. Men Livs far og mor kan ikke holde sådan en fest. Liv bliver sur på far og mor. I bogen om at sove sammen skal Emma for første gang sove hos Liv. De spiser burgere og slik. Liv bygger en hule i sin seng, og hun begynder at fortælle om spøgelser. Emma har hjemve, og da hun får en kasse i hovedet, begynder hun at græde og vil hjem

Vurdering

Nogle søde, gode frilæsningsbøger som målgruppen vil kunne identificere sig med. Fint at læse om, at man kan holde fødselsdagsfest til både store og små penge, og at begge fester blive en succes. Udfordringen med at sove hos sin veninde første gang er rigtig godt beskrevet. Kampen mellem lysten til at gøre det og så hjemveen er svær at tackle for mange børn

Andre bøger om samme emne

Fødselsdag kan man også læse om i Vigga & Luna til fødselsdag fra 2016 og Vilma og venner - fødselsdagen fra 2018. At sove sammen kan man læse om i Sig det ikke til nogen! fra 2017 og i Sove hos Malou fra 2014