Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

For Saga og hendes ven Samir er hverdagen fuld af store og små eventyr på godt og ondt. Fra katte der forsvinder, til rokketænder der driller. To højtlæsningsbøger om pigen Saga på 5 år. Hver bog indeholder fem afsluttede historier. For 5-8 år

Beskrivelse

I den første bog om Saga på eventyr, "Trampoliner, svømning, og en forsvundet tigermis", kan vi blandt andet læse om hvorfor Saga ikke kan få et kæledyr, selvom hun ønsker sig et rigtig, rigtig meget og at man kan komme til skade, når man springer trampolin. I "Søskendesavn, kampgejst og en genstridig rokketand" kan vi blandt andet læse om at blive syg på sin fødselsdag, og at man som enebarn kan savne at have søskende. Indbundet og gennemillustreret

Vurdering

To dejlige højtlæsningsbøger. Sjove historier fra hverdagen der passer lige til målgruppen. Små og store følelser beskrives på en varm og vedkommende måde i børnehøjde. Bøgerne er fyldt med søde illustrationer i farve, som er med til at give historierne liv. Hver bog har et fint oversigtskort over Sagas gade, så man rigtig kan få en fornemmelse af hvor Saga og Samir bor, hvilket er en rigtig fin idé

Andre bøger om samme emne

Andre hyggelige og sjove oplæsningsbøger om hverdagen kunne være serien om Villads fra Valby eller serien om Tiberius Tudefjæs stikker en løgn