Lektørudtalelse

I dét der forhåbentlig bliver til en hel serie om døden, der distraherer forskellige højtidsstunder, har Thorgaard sandelig fundet sin form: vittig, ironisk og meget underholdende. Han har - ilighed med andre af efterårets udgivelser - ladet sig inspirere af Blekingegadesagen, broderer på den og skubber handlingen 5 år frem i tiden, således at bogen tager sin begyndelse ved den førsteterrorist prøveløsladelse. Som i den foregående Døden kom til advent er det igen den fordrukne landsby- og fængselspræst Jonas Ottesen der, når spiritustågerne spredes, viser sig at være enskarpsindig detektiv - godt assisteret af den bibelstærke, svovlende kirkegårdsgraver. Jonas bliver tilkaldt til fængslet, hvor hans ungdomskæreste Stella sidder; som hjernen bag den storeterrorist-bande er hun dels nervøs ved et medlems prøveløsladelse og dels nysgerrig m.h.t. et af Jonas' sognebørn. Og lige med et er vi tilbage ved dén bilulykke, der fik hele lavinen til at rulle.- Et spændende, meget opfindsomtplot oprulles, og nydelsen forøges kun af bogens humorfyldte person- og miljøbeskrivelser med sans for beske detaljer. Gennemført, underholdende krimi med stærkduft af dansk provins