Mari er nyuddannet dyrlæge og bliver inspektør på en norsk sælfangst i Grønlandshavet. Hun er eneste kvinde om bord og udsættes for nedladende, chauvinistiske bemærkninger, som kammer over i grove trusler, da hun påpeger de uetiske fangstmetoder
Romanen har et flot sprog. Den er holdt i en knap stil, der fint matcher de afsnit af inspektør-rapporter, som er indlejret i Maris oplevelser. Der er ikke tale om udpenslede voldsscener og -effekter under jagten eller i truslerne mod Mari. Tværtimod. Den korte, koncise stil holdes hele vejen igennem. Dermed virker romanen ekstra voldsom, både sælfangsten og de natlige spark mod kahytsdøren. Tilsammen giver det en flot men skræmmende og voldsom læseoplevelse, helst for hårdføre maver og stærke nerver. Også velegnet til læsekredse
