"Med "LP1" viser hun helt generelt, hvordan man kan forene det nørdede med det melodiske ... Anken mod "LP1" er, at der mangler momenter, hvor FKA Twigs bevæger sig ud af denne tryghedszone med store og små effekter, der i bund og grund pakker hende ind i vat. Desuden er det svært at høre, hvor meget denne solist, der tidligere har vist sit værd som danser, reelt er pladens lydmager"

"Kompositionerne foldes ud i enkle og alligevel sammensatte forløb. Er der en åre af amerikansk r'n'b i den intime henvendelse, løber den til gengæld gennem et landskab af engelsk musik. Minimalismen har ekko af The Xx på 'Lights On', den halvtågede atmosfære på 'Numbers' har spor af både Tricky og ikke mindst de drømmende lag i Portishead, mens albummets undergangstekstur skylder s-Burial sin del. Selv med de koordinater på plads må man konstatere, at FKA twigs ikke begrænser sig til lige den noir linje gennem de sidste tyve års popmusik. Et sted imiterer hendes høje toner Kate Bushs dramatik, et andet modsvares de rastløse rytmer af en salmes vingefang i melodien. Der bliver taget nogle vilde chancer og 'LP1' kaster ikke om sig med omkvæd, men formulerer med sin forvrængninger en smuk og forvirret tilstand, de fleste nok kan genkende mere af sig selv i end i den normalt glaserede r'n'b"

"Der er mange inspirationskilder at spore undervejs på LP1. Én er landsmand James Blake, hvor minimalistisk og elektronisk dubstep bliver indarbejdet subtil og lækkert, mens melodierne hos FKA Twigs samtidig er vældig poppede og gentagelserne af omkvædene mange. Men der er også aner fra triphoppens verden - især i form af de beats, der bliver benyttet ... En særdeles fin debut i frirummet mellem voldsom andægtighed, krybende intimitet og en nærhed, selv Lana Del Rey må kigge misundelig efter"

"FKA Twigs skønsynger tit højt i registeret, nogle gange i falset. Fra helt oppe under loftet i blogosfæren, fra en himmel parallel til dén, Julee Cruise i 90' erne formidlede David Lynchs tekster fra. Men Twigs bliver også flere steder på LP1 til en krop med en ganske kødelig melisma, vibrato, hæshed ... Perfektionistisk, men alligevel ude af kontrol. Rammerne er fuldbyrdet formfuldendte, men selv når hun styrer sin stemme til UG med kryds og slange, og ikke en spytkrølle sidder forkert, er det alligevel tydeligt, at hun med LP1 tegner til at blive en af de vigtigste medopfindere af en ny tids gospel om al verdens skidt, snavs, besvær, desperation, længsel og afmagt"