Udryddelsen af 6 mio. jøder kan kynisk anskues som et gigantisk organisatorisk/logistisk projekt. Resurserne og beføjelserne var begrænsede, så udøvelsen og kamufleringen mht. udlandet og jøderne selv krævede en ekspert. En sådan var Adolf Eichmann (E), der styrede folkedrabet, som en direktør i et multinationalt selskab styrer produktion og distribution af et produkt. Bogen tegner en fin analyserende historisk ramme om udviklingen i forskningens syn og forståelse af E og holocaust, med konklusioner op til i dag. Vi hører om Es opvækst og karriere: først som immigrationsekspert, så som forbereder og administrator af folkedrabet, flugten, livet i Argentina og pågribelsen. Mest fylder retssagen i Israel 1960-62, analysen af juristeriet i og om denne og efterdønningerne. Bogen er første E-biografi siden retssagen. Den bygger på nyere kilder og gør op med tidl. værker, der beskrev E som utilpasset taber. Nøglen til Es effektivitet var evnen til at udvælge folk, delegere og skabe samarbejdsrelationer. Han var vellidt, ja ofte forgudet af de kvindelige ansatte. E var if. bogen ikke disponeret morder, men blev af karriereambitioner skridtvis båret frem mod folkedrabet. Et andet interessant aspekt var Es samarbejde med zionistiske jøder mht. etnisk eksport. En velunderbygget og væsentlig bog om en nøgleskikkelse, som jeg qua stigende interesse for holocaust spår mange udlån