Denne debatbog, 118 + 40 sider noter, har to hovedtemaer, dels at amerikanske jødiske organisationer og staten Israel siden seksdageskrigen har udnyttet den sympati Israel, og jøder som sådan, har i den amerikanske befolkning og politiske liv til at fremme egne formål, dels at jødiske organisationer og sagførere har udnyttet de store erstatningsbeløb, som nu kommer fra især schweiziske banker og tyske industrikoncerner til egen vinding, medens de egentlige ofre, de overlevende fra udryddelseslejrene, spises af med småbeløb. Ved siden af er en række enkelttemaer, som f.eks. unøjagtigheder eller direkte løgne i erindringer fra overlevende jøder, som Elie Wiesel, eller Finkelsteins egen moders usle erstatningsbeløb. Den forekommer præget af personlig vrede og bitterhed og også af politisk afstandtagen fra Israels politik. Forfatteren er selv jøde og søn af to overlevende fra lejrene og kan derfor ikke afvises som simpel antisemit, selvom han er blevet beskyldt for det. Bogen har vakt debat og indgår rækken af debatbøger og kritiske afhandlinger, som langtfra alle oversættes til dansk, f.eks. Goldhagens Hitler's Willing Executioners (1997). På engelsk behandler Novick delvis samme emne i The Holocaust and Collective Memory (2000)