Kom i gang med A. Silvestri

A. Silvestris forfatterskab er kendetegnet ved hans lyst til at eksperimentere. Hvor mange forfattere holder sig til én genre, så kaster Silvestri sig løbende ud i nye genrer og udfordrer sig selv med forskellige benspænd under skrivningen. 

En særlig plads i Silvestris hjerte har den fantastiske litteratur, som: ”[…] kan noget helt andet end de realistiske genrer og har brug for voksenforfattere der tager dem alvorligt.” For Silvestri er god fantastik IKKE tankeløs monstersplat eller space operas uden dybere mening. I stedet bruger han fantastiske elementer, som en måde at sætte sine problemstillinger på spidsen. Og når han er bedst, skriver han som ingen andre.

Begynd med en fanden-i-voldsk flyttemand

”Et satans arbejde” udkom i 2019, og beskrives af Silvestri som en genrebastard, der fortæller historier i historien, nikker til den sydamerikanske magiske realisme såvel som til dannelsesfortællingen, farcen, midtlivskrisen og den rendyrkede horror.

Alene historiens præmis, hvor flyttemanden Asger skal flytte en del af Helvede til Hellerup, er overraskende. Det er bestemt ikke hver dag, man læser en humoristisk fortælling om en flytning af Helvede. Samtidig er "Et satans arbejde" også en fortælling om venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Begynd med en anderledes parforholdsroman

I 2018 udkom ”Scener fra et parforhold”, en slags mosaikroman hvor hvert kapitel fortælles i sin egen genre. Gennem bogens 40 kapitler møder læseren blandt andet en artikel, et digt, en sang, et eventyr, et opgavesæt, et skuespil og en sms-udveksling. 

Men på trods af det tilsyneladende kaos fungerer romanen som en enhed. En anmelder kaldte endda den mosaikagtige fortælleform for perfekt, da: "det evigt foranderlige følelsesregister mellem to i et besværligt parforhold simpelthen ikke kan beskrives lineært."

Begynd med de tankevækkende noveller

"Næsten her" fra 2020 indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, der udspiller sig i verdener, som er næsten magen til vores. Hver novelle tager dog én enkelt detalje og vender på hovedet. For eksempel i ’Man skyder da dyr’, hvor det anses som mere humant at slå truede dyrearter ihjel, når deres leveområder forsvinder, fremfor at bevare dem i naturreservater og zoologiske haver. 

De 14 verdener beskrives så troværdige, at de virker logiske, mens Silvestri spidder vores frygt, fordomme og normalitetsbegreber.