Frøbibliotek

I Frøbiblioteket på Brædstrup Bibliotek må du tage frø og så dem i din egen have.

Af Morten Walther Rasmussen

Frøbibliotek på Brædstrup Bibliotek

Idéen med frøbiblioteket er, at du kan tage frø fra frøbiblioteket og dyrke grøntsager og blomster hjemme i din egen have.

Efterfølgende må du meget gerne dele dine overskudsfrø. Det behøver ikke at være samme slags, du kan dele de overskudsfrø du har lyst til. På den måde vil Frøbiblioteket ganske langsomt vokse og ændre sig for hvert besøg, og vi kan dele spændende frø med hinanden og eksperimentere i vores egne haver. Det er til glæde for os selv, men også for insekter og andet småkravl, der vil nyde godt af en større biodiversitet.
 

Fold en frøpose til dine frø
Du skal jo have dine frø med hjem, og derfor kan du folde en frøpose på biblioteket. Frøposerne foldes ud af ark fra kasserede biblioteksbøger, og du finder både folde-ark og -vejledning finder ved frøbiblioteket.


Havebøger på biblioteket
Herunder finder du udvalgte havebøger. Lad dine grønne fingre få fat i ny inspiration til haven i vores store udvalg af havebøger - så spirer det for dig!

Frøbiblioteket er opstået i forbindelse med bibliotekets deltagelse i projektet Spis-Dyrk-Skab hvis formål er at få flere borgere involveret i den grønne omstilling.