Tolv romancer, der hjælper dig med at holde varmen
I en kold tid varmer romantikken.
Af Janus Andersen
Romance-bøgerne strømmer ud på markedet - og ud fra bibliotekets hylder, kan vi bevidne. Historisk romance, feel good, romantasy, erotiske romaner og så videre har fået krogen i de kærlighedshungrende læsere.
Den 6. februar kan du på Brædstrup bibliotek møde en dansk forfatter til den populære genre, L. Sherman.
For at varme op - eller måske blot for at holde varmen i en kold januar - har vi bedt vores lokale romance-ekspert, Emilie, om at byde på lidt mere inspiration, hvis du sidder derude og drømmer om mere romance i dit liv. Hun leverede prompte en liste på tolv bøger, som du kan finde herunder. Her finder du både serier, hverdagsromantik, filmatiserede hits, tidsrejser, klassikere og meget, meget andet - de har dog alle det til fælles, at de får blodet til at løbe lidt hurtigere i kroppen.