Læsetid

Læsetid er en læsekreds uden forberedelse for voksne på Horsens Bibliotek.

I Læsetid mødes vi i små grupper og læser i fællesskab en novelle og et digt. Formen er højtlæsning med indlagte pauser, hvor vi taler om alt det, litteraturen sætter i gang. Det er læseguiden fra biblioteket udvælger og læser teksterne samt leder den fælles samtale undervejs. Du skal altså ikke forberede noget, men blot møde op, lytte og lade dig inspirere af litteraturen.

Der kører pt. to sideløbende hold af Læsetid. Det ene hold mødes onsdage i lige uge og det andet onsdage i ulige uger. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, og det kræver tilmelding at deltage.