Det bedste vi læste i maj

Thomas har læst: en finsk klimaroman

Jeg har i øjeblikket fået mig en glubende appetit på dystopiske klimaromaner.

Og jeg er i skrivende stund nået til finske Johanna Sinisalos roman ”Englenes blod”, som skriver sig ind i en efterhånden fyldig stribe af romaner, hvor specifikt biernes betydning for vores økosystem bliver hamret hårdt fast.

I en nær fremtid er fødevareproduktion kritisk, og særligt i USA er der næsten gået borgerkrig i den. Alt sammen på grund af en pludselig og omfattende bidød. Bogen starter, da biavleren Orvo et sted i det sydvestlige Finland tager ud for at se til sine stader og opdager, at flere er forladte, og dronningerne døde. Og herfra starter en stærk og medrivende historie, som balancerer dommedag og håb og tegner et stærkt billede af generationskløfter og af handling og konsekvens.

Det er en bog, der smider en ny kævle på klimabålet og sætter gang i tankerne omkring vores gøren og laden i verden, men dog ikke efterlader os helt i kælderen efter endt læsning. Og så er det samtidig en rørende bog, der tegner fine og finurlige menneskeportrætter.

Jette har læst: en illustreret roman om sommerfugle og afsavn

Mit valg denne måned er ”Per” af Zenia Johnsen, illustreret af Signe Parkins, der, selvom det på papiret er en børnebog, er en universel fortælling, der kan læses af alle.

”Per” er en af de fineste bøger, jeg længe har læst. Historien går lige i hjertet, sproget er smukt, illustrationerne er fantastiske, og den taktile fornemmelse af bogen i hånden, mens jeg læser, er rar og lækker.

Historien følger jeg-fortælleren, hvis far flytter væk fra hjemmet efter at have foræret hende et tomt akvarium. Aftalen er, at de skal putte noget i det, næste gang de ses – men der går et helt år, før det sker. Det bliver til 20 larver, som lever blandt brændenælderne i skoven, og så forsvinder faren igen ud af fortællerens liv. Hun lægger til gengæld al sin omsorg i at passe de små larver, som ender med at forvandle sig til sommerfugle.

På overfladen er ”Per” således en bog om larvens metamorfose til sommerfugl. Vi følger detaljeret larvernes udvikling og får forskellig facts præsenteret, når fortælleren laver små lister undervejs. Men under overfladen er der også en fortælling. En fortælling om en fraværende far og et savn, som fortælleren ikke sætter ord på, men som alligevel skinner igennem. F.eks. da de går ind blandt brændenælderne, og faren siger: ”Det her kommer til at gøre ondt”, og fortælleren kan konstatere, at ”Far løj ikke. Det gjorde ondt.”

Signe Parkins' illustrationer underbygger Zenia Johnsens fine fortælling på bedste vis. Tegnestilen er naturalistisk, og illustrationerne er ofte skæve udsnit af ’det store billede’. Som når vi på turen i skoven kun ser fortællerens ben og fødder på vej gennem brændenælderne. Ind i mellem lader Signe Parkins dog fortælleren få pennen, og her tegnes larverne som små væsener, der sidder på toilettet, eller pupper, der indeholder katte og Batman. De modsatrettede tegnestile lader en mere humoristisk tone snige sig ind i fortællingen, så jeg også måtte klukke lidt under læsningen.

”Per” er en klog, lille bog om livet på godt og ondt. En bog om naturens forunderlighed, om sorg og savn og om kærlighed. Det hele fortalt uden store armsving, men med stor empati og hjertevarme. En stor anbefaling herfra.

Thomas G har læst: en labyrintisk roman

Totalt inspireret af Morten Walthers Paul Auster-podcast læste jeg "Moon Palace" med stor fornøjelse.

Morten havde jo lige fortalt mig om Austers egen fader-binding og sammenhængen med Paul Austers egen romanskrivning, så den måde, som hovedpersonen i "Moon Palace", Marcus Stanley Fogg, leder efter sin far, er bare helt fantastisk skruet sammen. Historien handler om, hvordan M.S. Fogg forsøger at finde et eksistentielt solidt ståsted i verden fra det relativt amputerede udgangspunkt, han er givet. Hans mor dør ung, faren forsvinder forinden, og hans onkel går bort, mens han stadig er ung. Men handlingen er også bare en labyrint, som er spændende at færdes i.

Jeg læste også "Byen af glas". Her fortsætter labyrinten, så hvis man får smag for "Moon Palace", vil det være en naturlig fortsættelse.  

Lene har læst: om kærlighed, køn og magt

En god formiddag – det var, hvad det tog mig at sluge min ”denne måneds bedste”.

”Kærlighed af en slags” af forfatteren Sara Mesa foregår i Spanien – langt, langt ude på landet. Der, hvor beboerne går under øgenavne som Hippien, Heksen og Tyskeren. Alle kender alle og alle ved alt om alle.

Nat har dummet sig og har valgt at flygte fra sit tidligere liv til landsbyen La Escapa, hvor hun lejer et hus. Huset viser sig at være faldefærdigt, og udlejer er en rigtig sjuft. Faktisk er han så grænseoverskridende, at Nat foretrækker en handel med Andreas om, at han må ”komme ind en stund” (og nej - her menes ikke ind i huset) til gengæld for at lappe det vildt utætte tag. Hellere det end at få udlejeren til at påtage sig opgaven.

Og herefter går handlingen for alvor i gang.

”Kærlighed af en slags” er en roman om køn og magt. Om følelser og begær. Og om de fordomme og forventninger, vi møder hinanden med.

Genkendelse af frygten er noget af det, der står stærkest tilbage hos mig efter at have læse denne bog. Frygten for den dominerende mand. For vennen, som måske ikke er en ven alligevel. For at lokalsamfundet skal vende ryggen til. Og for kærligheden.
I hvert fald vil I aldrig finde mig alene i en faldefærdig hytte i Spanien med sådan en udlejer.

Janus har læst: en selvbiografisk tegneserie

Bind 5 af Riad Sattoufs selvbiografiske tegneserie "Fremtidens araber" vandt tidligere på måneden Pingprisen for bedste internationale tegneserie på dansk. Og da jeg selv har læst mig gennem de fem bind i løbet af måneden, kunne jeg ikke være andet end enig.

"Fremtidens araber" følger Sattoufs opvækst i Mellemøsten - med en fransk mor og en syrisk far. Og det er en af de fortællinger, der formår at være hylende morsom, samtidig med at den er hjerteskærende tragisk. Begge forældre synes at være ved at gå i stykker på hver deres måde, men den unge Riad fortæller historien, og alting får sit eget skær gennmem hans øjne. Og med en historie, der bevæger sig fra 1978 til (indtil videre) 1994, er det naturligvis et skær, der ændrer sig løbende.

Men på intet tidspunkt mister historien pusten. Verden ændrer sig, og Riad ændrer sig, og på forunderlig vis spiller de to ting sammen.

900 siders tegneserie - eller graphic novel, om man vil - er det blevet til. Og er man lidt tilbageholdende fra at gå i gang med det format, er det et godt sted at prøve - Sattoufs streg og historie er let at følge, den er gribende, og der er masse af kaste sig over, når først man forelsker sig i historien.