Spiseforstyrrelser

Find romaner og biografier om spiseforstyrrelser

Af Jette Holst

Ca. 75.000 danskere lider ifølge psykiatrifonden af en spiseforstyrrelse, og ca. 3% af alle piger og kvinder i Danmark bliver diagnosticeret med en spiseforstyrrelse i løbet af deres liv. De fleste får diagnosen i 10-24-årsalderen.

Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle får en spiseforstyrrelse. Men man kan være mere eller mindre disponeret, og både arv og miljø spiller en rolle. Biologisk set er der større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom. Sociale forhold under opvæksten spiller også en rolle. Læs mere på Psykiatrifonden (eksternt link)

Blandt spiseforstyrrelserne er anoreksi langt den mest udbredte lidelse, idet 64 procent af børn og unge med en spiseforstyrrelse har anoreksi. Hos voksne er det tilsvarende tal 45 procent.