Middelalderromaner

Middelalderen er den konventionelle betegnelse for Europas historie ca. 500-1500.

I Danmark bruges betegnelsen dog først fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.

Tro og kirke

På Jellingestenen fra år 965 kan man læse, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Men forud var der gået i alt to forsøg på kristne det danske område: Den engelske munk Willibrods mission cirka 710 og dernæst Ansgar, der for første gang er i Danmark i 826.

På trods af Harald Blåtands påstand gik det dog ikke uden konflikter at kristne danskerne.Modstanden var stor de kommende årtier, og først omkring kong Svend Estridsen (1047-76) kan man tale om, at danskerne helt og holdent er gået over til kristendommen. Herfra blev der sat struktur på kirken, idet et større byggeri af stenkirker blev sat i gang, og landet blev opdelt i bispedømmer eller stifter. Med ærkebispedømmets oprettelse i Lund i 1103 fik Danmark for første gang sin egen kirkeledelse.

Når pesten rammer

Den sorte død var en pestepidemi, som i årene 1347-1352 hærgede Europa. Pesten blev i slutningen af 1347 bragt til Italien fra Krim, hvortil den var kommet fra et af dens permanente hjemsteder i Asien via de centralasiatiske karavaneveje. London og Paris blev ramt i 1348, Norge i 1349, og Danmark, Sverige og Nordtyskland i 1350. Dødeligheden var høj og flere steder på 40-50 %.

Pestudbrud ramte med mellemrum Europa helt frem til 1720-1722, hvor den hærgede Marseille og dele af Provence. 

Rejsen til Grønland

Grønland er verdens største ø og har i århundreder været befolket af inuitter, og tidligere af forskellige arktiske jægerfolk. Siden omkring år 1000 har der være bosættelser af folk fra Norge og siden 1721 fra Danmark.

Den norskfødte viking Erik den Røde (født ca. 950) var en af de første bosættere, og han kaldte øen for Grønland for at lokke nybyggere til fra Island og Norge. Den neo-inuitiske indvandring fra omkring år 1000 bredte sig langs begge kyster.

De danske konger, der 1380-1814 også var konger i Norge, kom derved også i besiddelse af bilandene, Island, Færøerne og Grønland. Forbindelsen til Grønland ophørte dog i 1400-tallet.

Korstog og tempelriddere

Det første korstog blev til på initiativ af pave Urban 2. i 1095, efter at den byzantinske kejser Alexios 1. havde bedt om hjælp mod tyrkerne i Lilleasien.  

Korstogene var kombinerede pilgrimsfærde og krigstogter i højmiddelalderen. De blev foretaget af kristne styrker, og oprindelig var formålet at befri Det Hellige Land for muslimsk herredømme eller sikre de kristne besiddelser i området. Senere blev korstogene rettet mod hedninge, muslimer, kættere og ikke-katolske kristne i forskellige dele af Europa. (Lex.dk)

I 1147 opfordrede paven for første og eneste gang til at føre korstog imod venderne. Det førte til, at de to stridende danske konger Svend Grathe og Knud Magnussen bilagde deres kampe for i fællesskab at drage på korstog.