Mød Ræv!
Den er fornem og holder af at gå med høj hat og spidse sko
Af Morten Walther Rasmussen
Mit navn er Ræv!
Jeg måler op til 40 cm op til skuldrene og jeg spiser smågnavere, regnorme, insekter, bær og ådsler, uhmm!
Jeg føder typisk 4-6 hvalpe i marts eller april - hvis jeg ikke er ude at rejse med min blå kuffert.
Jeg er fornem! Og jeg holder af at gå med høj hat og spidse sko. Og hva' så!
Jeg bliver højst 10-12 år, siger folk, men jeg har nu tænkt mig at blive meget ældre.
Jeg læser mest om regnorme og smågnavere, gerne bøger med billeder! Og så elsker jeg Anders And!