Foredrag & underholdning

Jeg har ladet mig fortælle v/ Gudmund Rask

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedgård Bibliotek
Stationsvej 4,
8732 Hovedgård
JEG HAR LADET MIG FORTÆLLE …
– eller: At fortælle menneskene

Mennesket er en fortælling. En fortsat fortælling, hvor vi hver især udover konstant at fortælle med på egen livshistorie også er meddigtere på hinandens. En fortællesammenhæng, hvor vi med hver vores foranderlige livshistorie, bevidst eller ubevidst, altid hører hjemme i en fortælling (eller fortællinger) større end det vi kan sige os selv. Det siger sig selv – eller også gør det netop ikke dét, og så må vi jo selv sørge for at få det sagt – at vi her alle som én må bestræbe os på at fortælle med på den varmest tænkelige fortælling om medmennesket.

Gudmund Rask Pedersen er tidligere sognepræst i Vær og Nebel sogne og i aftenens foredraget stiller han bl.a. disse spørgsmål:
Hvad er et menneske? Hvordan hænger et liv sammen? Grundspørgsmål i al fortælling som sådan. Herunder i skønlitteratur og film.
Gudmund har lovet at øse løs i forsøget på at få stillet spørgsmålene så grundigt og varieret som muligt. Og for samtidig, om muligt, finde svar på selvsamme spørgsmål. Ikke færdige, lukkede svar, men mulige svar. Gode bud på hvad det måske vil sige at være menneske.

Der er kaffe og te på kanden. Husk blot at hente en gratis billet.