Livestream fra International Forfatterscene: Zadie Smith
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Gratis billet: Gratis
- Sted
-
Horsens Bibliotek
Tobaksgården 12,
8700 Horsens
Bibliotek
Horsens BibliotekI samarbejde med
International forfatterscene, Den Sorte DiamantSiden Zadie Smith i år 2000 debuterede med romanen Hvide Tænder, har hun markeret sig på den litterære scene som en af sin generations skarpeste stemmer. Hendes forfatterskab har en imponerende spændvidde og tæller essays, noveller, drama, børnebøger og romaner.
En ting der går igen gennem Smiths forfatterskab, er hendes uovertrufne evne til at strække sig på tværs af generationer, kulturer og klasser. I et skarpt men altid humoristisk sprog, tager Smith sin læser med ind i multikulturelle miljøer – med karakterer af forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Det er netop mennesket som formet af sine rødder, der står centralt i Smiths litteratur.
Hendes romaner er fyldt med misforståelser og konflikter, der bunder i kulturelle og sociale forskelle. Alligevel insisterer Smith på, at mennesket altid kan handle, på trods af de bindende strukturer, det er underlagt. Det giver Smiths bøger en enorm styrke og livsmod.
Arrangementet er gratis, men kræver billet. Medbring din egen kop, så sørger vi for kaffe eller te.