Kulturer på kollisionskurs

kollisionskurs Siden middelalderen har man stemplet bøger upassende og forbudt dem, og det skrevne ord skaber stadig kontroverser verden over, hvor debatten om bandlyste bøger lever i bedste velgående. Tag med til Malmö, hvor et bibliotek har gjort det til sin mission at samle og formidle de forbudte bøger.

Af Thomas Behrmann, formidler

Bøger og det skrevne ord har gennem tiden været jaget vildt i alle afkroge af verden. Nogle er det stadig, og nye kommer
til. Fremstillinger af køn, klasse og religiøs overbevisning er nogle af de markører, der kan skabe splid på tværs af kulturer og i sidste ende få bøger bandlyst i forskellige verdensdele. Og når kulturer kolliderer, er tændsatsen og det helt centrale spørgsmål i konflikten ofte, hvor langt vi kan strække ytringsfriheden.

Fra Orwell til Harry Potter

Listen af bandlyste bøger frem til i dag er meget lang og strækker sig over både børne- og voksenlitteratur. Eksempelvis har Salman Rushdies De sataniske vers været bandlyst i over tyve lande i Asien og Afrika siden udgivelsen i 1988. Også Dan Browns bestseller Da Vinci mysteriet har været forbudt i snart 20 år i en lang række lande i Mellemøsten. Og George Orwells klassiker
1984 var også udsat for totalt forbud i Sovjet fra udgivelsen og indtil slut-80’erne grundet dens skarpt kritiske og satiriske fremstilling af kommunismen og det sovjetiske styre.

J.K. Rowlings populære fantasyserie om troldmanden Harry Potter er heller ikke gået fri. Bøgerne, der ellers fik et hav af børn til at finde/genfinde glæden ved læsning, er i flere sammenhænge blevet udskældt og bandlyst i kristne sammenhænge i både England og USA. Dommen er, at bøgerne promoverer satanisme og heksedyrkelse. 

I den seneste tid har der været stor diskussion om, hvad børn skal læse i skolerne i USA, hvilket har resulteret i, at antallet af forbudte bøger i ’The Land of the free’ er vokset til nye højder. De nytilkomne i bunken af bandlyste bøger er primært titler, der beskæftiger sig med LGBT+ - og raceproblematikker, hvilket har store konsekvenser for minoriteter og for fornemmelsen af at høre til.

Det frie ord får mange hyldemeter i Malmö 

Et andet sted i verden, nemlig i Malmö, har man taget et træk i en anden retning. For her har man med ytringsfriheden in mente skabt et modsvar og åbnet et selvstændigt bibliotek til at huse netop de forbudte bøger og gøre dem tilgængelige for offentligheden. 

 Dawit Isaak-biblioteket hedder det og er opkaldt efter den svensk/eritreanske journalist og forfatter af samme navn, som har siddet i fængsel i Eritrea uden rettergang siden 2001 på grund af offentliggjort kritik mod regimet. 

Biblioteket er en del af Malmö Stadsarkiv og åbnede dørene i 2020. Det var som en del af friby-ordningen ICORN, som er et verdensomspændende projekt, der bl.a. handler om at gøre sin by til et fristed for f.eks. kunstnerisk produktion. Tanken med biblioteket er at skabe et demokratisk rum rettet mod den brede befolkning og ikke blot mod specialister og forskning. Et rum, hvor spotlyset kan skinne på kunstnerisk frihed og retten til at ytre sig - i dette tilfælde i bøgerne. 

For som Ulrika Ahlberg, bibliotekar på Dawit Isaak-Biblioteket, siger, så betyder en forbudt bog jo, at der er nogen, der har ville forhindre den i at blive læst og dermed også forfatterens stemme og holdning i at blive hørt. Det vil biblioteket gøre opmærksom på og dermed være med til at give indsigt i spørgsmål, som grundlæggende vedkommer os alle. 

”Fri kunst og journalistik giver os andre perspektiver, en udforskning af verden i både det store og det små samt en generel forståelse af, hvad det vil sige at være menneske,” påpeger Ulrika. 

Det er et synspunkt, som vi herhjemme tager for givet, men som i mange lande og kulturer kan anses for at være moralsk fordærvende og systemkritisk. 

Kulturen står ofte først for skud 

Selvom forbud mod bøger kan virke fjernt og fiktivt i Danmark, er debatten højaktuel i Sverige, hvor en stigende højreradikal politisk indflydelse retter skytset mod repræsentation af kulturer på bl.a. biblioteker. Så måske er det vigtigere nu end nogensinde før med et tiltag som Dawit Isaak-biblioteket i Malmö. For som Ulrika siger, lever kun 8% af verdens befolkning i dag i fuldgyldige demokratier ifølge den seneste statistik på området.

”Vi er nede på niveauer som før murens fald og østblokkens opløsning i 1989. Antallet af autoritære regimer stiger i verden, og det drejer sig ofte om ledere, der vælges i demokratiske valg i velfungerende demokratier, men derefter reformerer de demokratiske rettigheder væk. Vi ser det i f.eks. Ungarn, Indien og Tyrkiet. Det sker ofte gradvist, og det første område, der rammes,
er ofte friheden inden for kultursektoren og massemedierne”. 

Ikke alle typer forbudte bøger får plads

Og samtalen om demokratiets tilstand skal holdes i kog. Bibliotekets projekt med at indsamle og fremvise litteratur, der i nogle lande er forbudt, er en vigtig brik, som maner til undren, nysgerrighed og debat. Hvorfor forbyder man bøger? Hvem bestemmer det? Og hvilke konsekvenser kan det have? 

Spørgsmålene, der opstår, når folk bliver eksponeret for bibliotekets samling, er mange og skaber dialog mellem både de enkelte borgere, men også i en større social og politisk kontekst. 

”At samle og fremvise litteratur samt diskutere hvor, hvornår og hvorfor kultur forbydes eller er kontroversiel, er en god indgang, som mange kan relatere til. Vi har egentlig ingen svar, men mange interessante spørgsmål,” fortæller Ulrika Ahlberg og fremhæver i samme ombæring, at det ikke er alle typer af forbudte bøger, biblioteket kan lægge hyldemeter til. 

For biblioteket er underlagt svensk lovgivning og kan derfor ikke have bøger stående, der er ”dømt” for f.eks. injurier, børnepornografi, hadefuld tale eller andre lovovertrædelser. Og naturligvis heller ikke bøger, der kan udgøre en fare for personalets liv.

Mustafas kiosk 

Der ligger et stort detektivarbejde bag at få fyldt hylderne med bandlyste bøger. Og skulle du vælge at slå vejen forbi Malmö og besøge biblioteket, finder du bøger fra hele verden - også et udvalg af både svenske og danske titler.

For selvom vi på vores breddegrader lever i lande, hvor ytringsfrihedens rammer er vide, så rammer litteraturen jævnligt ømme punkter og krænker læsere. Og endda i en sådan grad, at flere bøger enten bliver omskrevet eller forbudt. 

”Den seneste bog, der blev forbudt ved domstol i Sverige, var en bog ved navn Märit af Ing-Marie Eriksson, som var en såkaldt nøgleroman, der foregik i en lille by i Jämtland, hvor de virkelige personer bag romanfigurerne blev vurderet til let at kunne identificeres. Romanen blev dømt for injurier i 1967,” fortæller Ulrika Ahlberg. 

Og af eksempler fra nyere tid nævner hun Stina Wirténs børnebogsserie Lilla Hjärtat, som blev anset for at fremstille racistiske stereotyper, og det samme var gældende for Mustafas kiosk af den danske børnebogsforfatter og tegner Jakob Martin Strid.

Kamp for demokratiet

Dawitt Isaak-biblioteket er blevet taget godt imod af den svenske befolkning, selvom der også har været kritiske røster iblandt. Men biblioteket vil gå langt i missionen med at fremvise og formidle det frie ord og har indgået samarbejder med bl.a. universiteter og med tidsskriftet Svenska PEN, som er en fraktion af en global sammenslutning for forsvaret af det frie ord. Sammen
med sidstnævnte arrangerer biblioteket bl.a. også Banned Books Week i Sverige.

For bandlyser vi de skrevne ord, risikerer vi, som Ulrika siger, vores vigtigste demokratiske frihedsrettigheder og i sidste ende det demokratiske samfund, hvori ytringsfrihed og fri meningsdannelse helst skal være de stærkest støbte grundpiller.

At forbyde bøger sender et stærkt signal. 

Og i allersidste ende gælder det vores frihed. Og som førnævnte George Orwell i sin tid stod fast på, så betyder friheden kun noget, hvis den også indebærer retten til at fortælle folk dét, de ikke vil høre. 

God læselyst.

Fakta - Dawit Isaak-Biblioteket

Dawit Isaak-Biblioteket i Malmö er en del af Malmö Stadsarkiv og åbnede dørene i 2020 som en del af friby-ordningen ICORN - et verdensomspændende projekt, der bl.a. handler om at gøre sin by til et fristed for f.eks. kunstnerisk produktion. Biblioteket er opkaldt efter den svensk/eritreanske journalist og forfatter, som har siddet i fængsel i Eritrea uden rettergang siden 2001 på 
grund af offentliggjort kritik mod regimet.