Historisk, absurd og humoristisk

Af Marie Hastrup, formidler

Hvordan vælger man, hvilke bøger der skal oversættes, blandt de mange tusind bøger, der er til rådighed på kinesisk? Og hvordan får man så fremmed et sprog og en kultur oversat, så de danske læsere får den samme oplevelse som de kinesiske? Bliv klogere med oversætter fra kinesisk Sidse Laugesen og redaktør Kasper Kaufmann fra Forlaget Klim.

Hvor startede jeres interesse for kinesisk litteratur?

Sidse: - Det var i forbindelse med mit studie på litteraturhistorie, hvor man helst skulle tilegne sig et  ikke-vestligt sprog, og mit valg faldt på kinesisk. Bl.a. fordi jeg var interesseret i, hvordan den kinesiske poesitradition er knyttet sammen med beatpoetikken, og jeg gerne ville være i stand til at læse de  gamle digtere fra Tangdynastiet, som Li Bai og Wang Wei, på originalsproget. 

Kasper: - Mit arbejde med kinesisk litteratur begyndte for ca. 10 år siden, da vi udgav den danske oversættelse af Yu Huas At leve, og det er indtil nu er blevet til ti romaner af tre forskellige forfattere. For mit vedkommende var det ikke Kina som sådan, der var indgangsvinklen, det var god litteratur. Og det er jo stadig det, der interesserer mig ved kinesisk litteratur og ved alt andet litteratur, vi udgiver.

Er der særlige kendetegn ved kinesisk litteratur?

Sidse: - Tidsmæssigt er det et meget bredt spørgsmål, både fordi Kinas historie er så meget længere end vores, og fordi der udgives mange tusinde titler om året i Kina. 

Hvis man går ca. 400 år tilbage, var kinesiske romaner typisk meget mere cykliske end vores. De har  f.eks. ikke haft den der plotdrevne hjem-ud-hjem eventyrstruktur i så høj grad, som vi har. Den kinesiske klassiker Drømmen om det røde værelse af Cao Xueqin er nærmest et uendeligt portræt af, hvad der sker i en familie dag efter dag uden meget af den lige linje, vi ofte kalder ’handling’. 

Et andet forhold, som også afspejles i litteraturen, er Kinas særlige historie, også når det drejer sig om litteratur og kultur. F.eks. at man fralagde sig enhver kultur omkring år 1900, og man ændrede skriftsproget i samme periode. Langt senere kommer med internettet den globaliserede litteratur, og det hele har præget den kinesiske roman.

Kasper: - Kinesiske forfattere har ofte en anden måde at bygge en fortælling op på, end vi er vant til. Mange af de helt fabelagtige kinesiske romaner, jeg har læst, starter med, at det går rigtig dårligt, og så fortsætter det bare med at gå endnu værre derfra. Og alligevel er man som læser bare med. ’Den lykkelige slutning’ skal ikke nødvendigvis findes i slutningen af romanen, men undervejs.

Hvordan udvælger I de romaner, der skal udgives på dansk? 

Kasper: - Udover at det skal være godt, er vi også nødt til at vælge noget med en vis grad af genkendelse hos danske læsere. Selvom vi udgiver relativt ny kinesisk litteratur, har vi endnu ikke har prøvet kræfter med helt nye og eksperimenterende værker – det gør Sidse og andre heldigvis på Forlaget Korridor. Vi har valgt romaner og forfatterskaber, som allerede har haft et liv i Kina eller andre steder i verden. Og fordi jeg ikke læser kinesisk, er jeg jo helt fuldstændig overladt til de mange dygtige folk, jeg har omkring mig, hvoraf Sidse er en af de mest prominente, som kommer og siger: ”Det her, det er altså godt.”

Sidse: - Det er et stort arbejde for både forlag og oversættere at finde værkerne. Jeg læser mig igennem mange fine bøger, som jeg alligevel vurderer, ikke er stærke nok til et liv blandt danske læsere. Vi vil gerne have de bedste værker oversat samtidig med, at vi gerne vil finde noget nyt. Men der er stadig en dejlig stor pulje af uoversatte hovedværker at tage af. Så det er ikke kun hårdt arbejde.

Kasper: - Selvom det er en hård arbejdsproces for Sidse, som jo skal læse sig igennem rigtig mange bøger, så er det helt fantastisk for de danske læsere, for det betyder, at der ikke udkommer dårlige bøger oversat fra kinesisk til dansk. Det er kun de allerbedste bøger, der bliver udgivet. 

Hvordan går I til det her med at oversætte?

Sidse: - Det er vigtigt for mig ikke bare at oversætte ord for ord, men at oversætte så en dansk læser får den samme fornemmelse af værket som en kinesisk læser. Yu Hua var den første forfatter, jeg fik mulighed for at oversætte med romanen Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod. Det var vigtigt for mig at få hans stil til at skinne igennem på dansk, og jeg satte mig ind i hans baggrund for at skrive. F.eks. er han meget interesseret i Kafka, i det absurde, og har en interesse i at beskrive virkeligheden, som den i virkeligheden er, og ikke som den socialistiske litteratur havde tegnet et glansbillede af. Det har jeg ladet skinne igennem i oversættelsen. 

Humor er også et greb, som jeg synes er så enormt fantastisk ved Yu Hua. Han kan skrive sjove scener om noget, som ikke på noget tidspunkt er sjovt. Han kan få vendt vores blikke om, så man, i det man griner, tænker: Det er ikke særlig godt, at jeg griner af det her, der er så langt ude og så ondt. Det ville jeg også gerne have med over til dansk.

Kasper: -Vi er heldige at have håndfuld dygtige folk her i Danmark, der kan oversætte direkte fra kinesisk. I Danmark har vi nemlig tradition for at holde os tæt på den oprindelige mening af en tekst, når vi oversætter, i modsætning til f.eks. engelsksprogede oversættelser, hvor man godt kan finde på at tage afsnit ud eller skrive dem helt om, så værkerne ”passer bedre” til den vestlige læser. Det gør vi ikke i vores oversættelser, som også ofte er mere poetiske og i tonen mere tro mod det oprindelige værk, er min vurdering. 

Fornemmer I en stigende interesse for kinesisk litteratur i Danmark?

Sidse: - Det er svært at sige, om den er stigende, men jeg fornemmer en interesse for asiatisk kultur i det hele taget. Vi ser koreanske film og serier, der er K-pop og Manga og så videre. 

Hvor Kina står i forhold til det, er dog svært at sige, for de kæmper lidt med et politisk image. Vi har ikke talt om censur i dette interview – det er et kompliceret og stort emne – men der er jo et system i Kina som gør, at den litteratur, der bliver valgt til udgivelse, ofte er den, der glorificerer deres eget land. Det er nok en af grundene til, at de bøger, vi har oversat på Klim, er af forfattere som Yan Lianke og Yu Hua, som har deres udspring i 1980’erne under en avantgardeperiode i Kina, hvor man skrev sig mere ind i verdenslitteraturen. 

Kasper: - Jeg tror ikke, man kan komme uden om, at der er en større interesse for netop verdenslitteratur lige nu; vi ser både en stor interesse for afrikansk, arabisk og for asiatisk litteratur. 

Og så er det er jo dejligt, at litteraturfestivaler som Verdenslitteratur på Møn, som havde ny kinesisk litteratur på programmet i 2024, og LitteraturXchange i Aarhus, som havde besøg at Yan Lianke i 2024, inviterer kinesiske forfattere til Danmark. 

Det hjælper på læsernes nysgerrighed efter noget nyt. Og det er godt, for det er jo i sidste ende læerne, der bestemmer, om vi udgiver mere. 

Læs kinesisk!

Hvis du har fået lyst til at kaste dig ud i den kinesiske litteraturs forunderlige univers, så får du her Kasper og Sidses bud på, hvor du kan starte:

Kasper: - Yan Lianke, Dage, måneder og år, Forlaget Klim 2024, oversat af Susanne Posborg: Et lille  værk, hvor man får en ide om, hvordan kinesisk litteratur kan være humoristisk, rørende, kulturel, lærerig og så også grundlæggende en god historie. 

Yu Hua, At leve, Forlaget Klim 2015, oversat af Anne Wedell-Wedellsborg: Et hovedværk i kinesiske litteratur og noget af den største og bedste litteratur, jeg nogensinde har læst.

Su Tong, Flodbred, Forlaget Klim 2022, oversat af Sidse Laugesen: Giver et indblik i en del af den kinesiske kultur, som var hel ny for mig. På en og samme tid absurd, historisk og blændende godt fortalt.

Sidse: - Eileen Chang, Kærlighed i en faldende by: Shanghairomancer, Forlaget Korridor 2023, oversat af Sidse Laugesen og Rakel Haslund-Gjerrild: Hvor Lu Xun er den kinesiske litteratur store fader, er hun den store moder. Shanghairomancerne er skrevet i 1940’erne, hvor Eileen Chang var i 20’erne, og spejler et verdensbillede, vi kender godt i dansk og europæisk litteratur, nemlig krigsårene. Man vil nok blive overrasket over, hvor mange ligheder, der i virkeligheden er. Smukke historier fra den tid.

Yan Lianke, De fire bøger, Forlaget Gyldendal 2028, oversat af Susanne Posborg: Det er et stort værk, politisk på sin egen måde, spiller på den absurditet, vi ofte ser hos forfattere, der er vokset op med Maos taler og ideen om, at sproget er den eneste sandhed. 

Lu Xun, Opråb, Forlaget Sand & Jern, 2018, oversat af Peter Damgaard: Hvis man er interesseret i at finde ud af, hvor kinesisk litteratur har sit ophav, så er Lu Xuns noveller fra 1919 et godt sted at starte. En meget smuk oversættelse.

Oversætteren og redaktøren

Sidse Laugesen er Mag.art. i litteraturhistorie og kinesisk, digter og skønlitterær oversætter og formidler. Har vundet priser for sine digte skrevet på kinesisk, er desuden aktuel på dansk/kinesisk med digtsamlingen Min hardcore høne.

Kasper Kaufmann er Cand.mag. i litteraturhistorie og musikvidenskab. Seniorredaktør på Forlaget Klim, bl.a. ansvarlig for forlagets oversættelser fra kinesisk.