Alt handler om is

Af Marie Hastrup Sørensen, formidler

Victor Boy Lindholm begynder sit forord til Isbogen - Hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt således: ”Denne bog handler om is, og i virkeligheden handler alt om is”. Lindholm er forfatter og journalist, senest aktuel med digtsamlingen isblåt som det blå blå isbjerg (2024), og Isbogen er et samarbejde mellem ham og glaciolog, professor i klimaforandringer
og leder af SDU’s klimacenter Sebastian H. Mernild. Et samarbejde mellem digteren og videnskabsmanden.

Uoverskueligt stort

”I virkeligheden handler alt om is”. Den sætning kan få alting til at virke lige så uoverskueligt stort som en stjernehimmel en frostklar vinternat. Samtidig giver den en fornemmelse af, at nogle vigtige brikker endelig falder på plads. Med sætningen understreger Lindholm bogens vigtigste pointe og greb, nemlig at alt faktisk hænger sammen på den ene eller den anden måde. En direkte konsekvens af dette må derfor være, at alt må belyses fra alle sider af vores begrebsverden for at komme til sin ret. Ved at blande kulturhistorie, naturvidenskab, biografi og lyrik opnår bogens to forfattere både at give læseren viden om, hvad is egentlig er for en størrelse, og en forståelse af, hvorfor den er vigtig. 

Lindholm og Mernilds fælles mission med bogen er netop at undersøge menneskes forhold til is ”… fra de tidligste kulturer, der levede og gik under med istiderne, til den græske eventyrer Pytheas fra Massalia, der 325 før vor tidsregning rejste mod nord og opdagede, hvad han dengang kaldte Thule”, og frem til nutidens målinger og forskning, som kan pege på nogle de af scenarier, vi kommer til at stå overfor i fremtiden, hvis udviklingen fortsætter som nu. 

Løsninger i ukendte sammenhænge

Digteren kan prikke til vores følelser og få os til at mærke, hvad der er på spil. F.eks. når Lindholm i digtsamlingen isblåt som det blå blå isbjerg skriver: ”husker du de isblå isbjerge/vil en datter sige/mens hun reder sin datters hår/faren der svarer/ja/en historie/et minde/der ikke længere er tilgængeligt”. 

Og videnskabsmanden kan med sine prøver, analyser og resultater forklare vores faktahungrende del af hjernen, hvilke nuværende forhold på kloden, der kan resultere i, at Lindholms digt bliver til virkelighed for vores døtres døtre. At de isblå isbjerge faktisk kan blive historie og minder, der ikke længere er tilgængelige. Samtidig kan han, videnskabsmanden, hjælpe os med
løsningsmuligheder for at forhindre den udvikling.

Hvis vi vil.

Og det vil vi, når vi gennem digtet på egen krop kan mærke, hvor ondt det gør, at vores døtres døtre aldrig får muligheden for at se de isblå isbjerge. 

Lyrik og naturvidenskab kan selvfølgelig en masse på egen hånd, og man skal ikke nødvendigvis altid flette alting sammen.

Men når man gør, når man nedbryder siloerne mellem f.eks. videnskab og kunst, kan hidtil usete sammenhænge og måske endda løsninger dukke op. 

Om forfatterne

Victor Boy Lindholm er forfatter og journalist. Han skriver om vores forhold til verden ved at undersøge begreber som natur, maskulinitet, økologi og kapitalisme. Han har udgivet syv bøger, bl.a. essaysamlingen Stræk Tiden (2020), romandebuten En del af hjertet går ud af kroppen (2022) og senest digtsamlingen isblåt som det blå blå isbjerg (2024). Isbogen (2023) er skrevet i
samarbejde med Sebastian H. Mernild. 

Sebastian H. Mernild, ph.d. og dr.scient., er glaciolog, professor i klimaforandringer og leder af SDU’s klimacenter. Han har tidligere været administrerende direktør ved Nansen Centeret i Bergen og prorektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han været forfatter på de to sidste hovedrapporter for FN’s Klimapanel, og så er han medforfatter til bogen Da kulden forsvandt
(2022). I 2018 modtog han DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen. 

Biblioteket og Verdensmålene

Danske folkebiblioteker har i disse år et stigende fokus på FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling gennem bl.a. arrangementer, borgerinddragelse og nye bæredygtige tiltag. Det gælder også Horsens Kommunes Biblioteker, der i starten af 2024 er blevet verdensmålscertificeret som en del af denne indsats. Læs mere om certificeringen på bibliotekets hjemmeside.

Det samarbejde, vi i Isbogen ser mellem digteren og videnskabsmanden, er et fint billede på bibliotekets arbejde med verdensmålene, fordi bogens to forfattere giver lige dele plads til isens kulturhistorie og naturvidenskaben bag. Begge vinkler er vigtige for virkelig at forstå betydninger og konsekvenser, for at få hele billedet tegnet op. 

Heldigvis rummer bibliotekerne materialer om alle former for videnskab samt kunst og kultur, så man skal ikke gå langt for at få understøttet sit videbegær fra flere forskellige vinkler. Og så kan du selvfølgelig låne Isbogen på biblioteket eller som ebog og lydbog på eReolen.