Det bedste vi læste i februar

Anne Kathrine har læst: en rå roman fra 1933

Jeg har de seneste dage læst Hulda Lütkens roman ’De uansvarlige’ fra 1933, der netop er genudgivet i Gyldendals nye Gyldendal Nordisk serie. Den handler om Therese, der ikke kan tåle at føde endnu et barn, men alligevel ikke kan modstå sin mand Ejnar, hvilket resulterer i den forbudte graviditet og frygtede fødsel. Den handler også om Therese og Ejnars datter Erna, der brutalt tvinges til at blive voksen over en nat. Og om den fænomenale Sørine, der kan kue hele byen og ondulere pigernes hår, inden de skal til bal, men som også tager sig ømt af de piger, der ender i uføre.

Lütken er en af de danske forfattere, der har været glemt og overset og pludselig igen er blevet helt hot, og det forstår jeg godt. ’De uansvarlige’ er en ret rå roman, der handler om forbudt sex og giver indblik i menneskehjernens psykologiske saltomortaler. Visse steder er den altså også hylende morsom. Det er længe siden, jeg har grinet højt, mens jeg har læst en bog – men nærmest aldrig er det sket, at jeg er brudt grædende sammen, efter den sidste side var læst. Men ’De uansvarlige’ ruskede op i noget i mig: om alle de tab, der ligger i uforløst forelskelse, om smerten ved at have et kvindeligt underliv, om uro over om ens børn kommer til at gentage ens livsfejl.

Man skal forberede sig på at gennemgå lidt af en følelsesmæssig rutsjetur under læsningen af ’De uansvarlige’, der nogle steder også kan være noget forvirrende og langtrukken. Men det er litteratur, der på højde med Dostojevskis ’Forbrydelse og straf’ viser, hvad der sker i et menneske, som er i vildrede om sine egne beslutninger, især når de handler om liv eller død.

Jette har læst: to meget forskellige bøger

Det bedste, jeg læste, er to meget forskellige bøger. Den ene er Steen Langstrups roman ”Kvinden der kom med kage”, om den 48-årige Ingrid, der i 1970 bor alene i et lille husmandssted ved bredden af Arresø, efter at hendes samlever Clara er død i en ulykke. For Ingrid har livet ikke været let, og efter Claras død er hun ved at forsumpe. Hun drikker for meget, og de angstanfald, hun har lidt af siden krigen, er blevet værre. En dag dukker den unge kvinde Ruth op på gårdspladsen. Hun er datter af den sygeplejerske, der hentede Ingrid i koncentrationslejren i Tyskland og fik hende til Danmark. Ruth er kommet i håb om, at Ingrid kan hjælpe hende med at forstå, hvorfor hendes mor begik selvmord nogle år efter krigen. ”Kvinden der kom med kage” er dels en roman om 2. verdenskrig, dels et psykologisk portræt af traumatiserede mennesker og dels en skæbnefortælling. Det er en roman, der sætter spørgsmål om hævn og retfærdighed på dagsordenen, men også viser hvor mudret denne søgen kan blive.

Den anden bog, ”Dead Silence” af S.A. Barnes (pseudonym for Staecy Kade) lyttede jeg på Libby. Claire Kovalik og hendes mandskab arbejder i deep space, da de hører et nødsignal fra et rumskib. De flyver af sted for at hjælpe, men da de når frem, opdager de, at det nødstedte rumskib er en luksuscruiser, der forsvandt under stor bevågenhed for over 20 år siden. Hvad er der sket med skibet og ikke mindst med besætningen og passagererne? Har det noget at gøre med firmaet Verux, som Claire er ansat af, og som har en forhistorie med ikke at spille med åbne kort? Historien fortælles i to spor. Et, nu hvor Claire afhøres i forbindelse med sit mandskabs død, og et, hvor vi følger begivenhederne, der leder op til nu. Romanen er elementært spændende, og oplæseren Lauren Ezzo gør det fremragende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min yndlings scifi-gyser ”Event Horizon” og Stephen Kings fantastiske roman ”Ondskabens hotel”, mens jeg lyttede til ”Dead Silence”. Et godt og underholdende gys.

Thomas har læst: en morsom og tragisk japaner

Jeg har læst den japanske forfatter Emi Yagis debut ”Dagbog fra et tomrum”. Den handler om den enlige unge kvinde Shibata, som arbejder i en mandsdomineret virksomhed, hvor hun har lange arbejdsdage og monotone arbejdsopgaver.

Men på en dag, som umiddelbart ligner alle de andre, siger hun pludselig tre skelsættende ord højt, som ændrer kursen for hendes liv drastisk. ”Jeg er gravid,” får hun sagt, og sagen er, at det er en løgn. En løgn, som forgrener sig dels i virksomheden, men mest af alt i Shibatas bevidsthed og hverdag.

Bogen er en både morsom, underholdende og tragisk lille historie. Men også en interessant undersøgelse af det japanske samfunds kønsstrukturer og arbejdsmentalitet og ikke mindst af konsekvensen af det hele - ensomhed.

Det er en bog, man efter endt læsning kan blive ved med at vende og dreje og tolke på, og en bog som helt sikkert vil egne sig godt til en læsekreds.

Anna har læst: om superhelten Fugl Fønix

Det er en mærkelig historie, som udelukkende er fortalt af interviews, avisartikler og breve. Derfor går der faktisk noget tid, før man som læser får overblik over, hvad det egentlig handler om, og hvad der er sket. Det kunne jeg godt lide: At jeg var tvunget til at undres og tænke lidt selv.

Igennem de forskellige teksttyper får man langsomt stykket et billede sammen af et par begivenhedsrige døgn i en by: En bank er gået konkurs, og det har en masse dramatiske konsekvenser. Og på en eller anden måde er superhelten Fugl Fønix en fællesnævner i meget af det, der er foregået.

Det er en børnebog, og den er placeret på krimihylden – men hvis man forventer en klassisk krimi med forbrydelse, opklaring og et klart svar til sidst, så bliver man skuffet. Eller forvirret.

Janus har læst: om Det hemmelighedsfulde selskab

Er du vokset op med navne som Kaptajn Nemo, Dr. Jekyll og mr. Hyde, den usynlige mand og lignende, så vil du - som jeg - nok finde stor glæde i Alan Moore og Kevin O'Neills tegneserier om Det hemmelighedsfulde selskab. Det er en af dem, som jeg vender tilbage til med jævne mellemrum, og i februar var det tid igen - og det er stadig en fabelagtigt oplevelse.

Moore har, føler man, læser sig igennem hele den victorianske litteratur og særligt den lidt kulørte af slagsen; og så har han ellers brugt personer og ideer og inspiration til at sammenstykke et helt nyt værk. Titlens selskab består af folk fra Dracula, Kong Salomons miner, Dr. Jekyll og mr. Hyde, Den usynlige mand og En verdensomsejling under havet - i første bind er de oppe mod bl.a. Fu Manchu, mens bind to har titlen "Klodekrigen" og anbringer dem midt i den invasion fra Mars, som H. G. Wells skrev om i "Klodernes kamp".

Det lyder måske sært, måske endda fjollet, men Moore er historiefortæller af format, og O'Neill er uovertruffen til at få hans ideer ned på papir. De leverer en god historie, der kan stå på egne ben, samtidig med at de fylder både historie og billedside med et hav af referencer, som man kan vælge at fortabe sig i.

Senere har de to udvidet universet - men de to første bind her er exceptionelle, så selv min genlæsning føltes frisk.