Næsvis, elsket og fejlciteret: ”Et vanartet barn” fylder 80

Af Gro Johanne Schultz Vase, formidler, Horsens kommunes biblioteker  

Når verden føles usikker, kan jeg godt finde på at bladre i Astrid Lindgrens ”Krigsdagbøger 1939-1945”. 

Her skriver en jævnaldrende kvinde (jeg er 32, og det var Astrid Lindgren også ved udgangen af 1939) dagbog fra et andet sted i historien, hvor verden i dén grad også føltes usikker. 
Lindgren var under krigen endnu ikke debuteret som forfatter, men sproget i dagbøgerne er eminent, og hendes notitser af de storpolitiske begivenheder til tider nærmest sorthumoristiske med sætninger som ”Japanerne buldrer vildt og lystigt frem i Stillehavet” og ”Det er en skam, at ingen skyder Hitler”.

Og her midt i frygten og optegnelserne over krigens rædsler blev Pippi Langstrømpe til.

Krig mærker man nu ikke meget til i bøgerne om Pippi – og dog er det næppe tilfældigt, at den stærke mand, hun ubesværet besejrer, da et cirkus kommer til byen, bærer fornavnet Adolf...  

Ikke desto mindre: Den 21. maj 1945 – bedst som krigen var slut – fik Lindgrens datter, Karin, det endelige manuskript i fødselsdagsgave, og det er samtidigt den dag, der markerer Pippis officielle fødselsdag. 

Tog børnenes parti

At Pippi var særlig, havde forfatteren måske en anelse om.

”Pippi er færdigomarbejdet, og nu havde jeg tænkt mig at begynde på en ny, mere normal børnebog,” skrev hun i sin dagbog i juni 1945, hvor hun også kaldte Pippi for ”det vanartede barn”. 

At hun havde skabt en karakter, der også 80 år senere ville være en allestedsnærværende børnebogsfigur, vidste hun formentlig ikke.  

Da bogen udkom, blev den flået af hylderne i en fart, så forlagene at følge med. 

Her var en pige, der tog børnenes parti og svarede autoriteterne igen. 

Med en hest på verandaen og en abe over skulderen blæste hun på tidens normer og brugte sin utrolige styrke til at kæmpe for det gode. 

For som hun selv siger i billedbogen ”Kender du Pippi Langstrømpe?”: ”Den, som er vældig stærk, skal også være vældig rar.” 

Livsklog og fejlciteret

Og måske er det især Pippis livskloge citater, der holder hende i live i dag. 

Særligt krediteres hun for citatet ”Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg sikkert” på både plakater og T-shirts, og jeg har også set det florere på voksne menneskers sociale medier. 

Det har Pippi bare aldrig sagt. 

Med hendes gåpåmod og manglende frygt for at fejle kunne hun dog godt have sagt det, og det er nok forklaringen på, at ordene er blevet tilskrevet hende. Citatet siger samtidigt noget om, hvor indgroet hun er blevet i vores fælles kulturarv.

Vi ved, hvad Pippi står for, og forestiller os, hvad hun ville sige i visse situationer – uanset om forfatteren har skrevet det eller ej. 

Med andre ord er Pippi gået hen og blevet en vaskeægte arketype. Det er der ikke ret mange børnelitterære figurer, der kan prale af. 

Tillykke til Pippi med dén bedrift og den runde fødselsdag!