Det bedste vi læste i januar

Thomas anbefaler: en thriller

Da vi trådte ind i det nye år, kunne jeg mærke, at der skulle en heftig bog til holde mig fanget og ikke mindst i vater gennem januars kulde og mørke. En bog, der ville læse sig selv, men samtidig stikke dybere end som så og formå både at underholde, skræmme og efterlade mig med stof til eftertanke. Men det er jo hele tre+ ting… det går virkelig ikke, tænkte jeg. Lige indtil jeg endte med C.J. Tudors thriller ”Brændende piger ” i hænderne. Og jo, så gik det faktisk alligevel.

Bogen er en barsk og isnende intens krimi med flere dystre elementer, der tangerer gyset og bestemt ikke lader læseren i stikken et eneste sekund. For der er skruet op for spændingen hele vejen igennem.

Præsten Jack Brooks ankommer med sin datter til den lille flække Chapel Croft, og allerede fra første dag kan vi som læser mærke, at noget er helt galt. En grum myte fra gamle dage om to henrettede piger spøger i den lille by og kæder sig sammen med en nyere mordsag. Alle har hemmeligheder i den lille by, og nogle skal man holde sig fra, hvis man er udefrakommende og nyindsat præst. Der er noget ”True Detective” (første sæson) over ”Brændende piger”, og både gåden og gyset i bogen er velkomponeret.

Jette anbefaler: en katatrofe (med skilsmisse)

Denne måneds store læseoplevelse for mig har været skotske Ewan Morrisons roman ”Sådan overlever man alt”.

Historien fortælles af teenageren Haley, hvis far har bortført hende og broderen til et hemmeligt skjulested for at redde dem fra en dødelig pandemi. Moren tror ikke på pandemien, og sådan har det været siden deres brutale skilsmisse. Hvis faren siger sort, siger moren hvid.

Som romanen udvikler sig, er det ikke kun den ydre verdens begivenheder, der afsløres for Haley. Også interne konflikter mellem forældrene og gamle traumer dukker op til overfladen, og Haley opdager, at det, hun troede, var sandheden, måske i virkeligheden er et bedrag.

’Sådan overlever man alt’ er på den ene side en spændende dystopisk thriller om en pandemi. På den anden side er den en gribende fortælling om en brutal skilsmisse og dens følgevirkninger for en lille familie. Uanset hvilken vinkel man anlægger, handler det dog for Haley om at overleve en katastrofe. Heldigvis rummer romanen også en befriende humor trods af de dystre omstændigheder, så man midt i tragedien alligevel må trække på smilebåndet.

’Sådan overlever man alt’ er spændende, rørende, overraskende, morsom og vigtig på flere niveauer. En klar anbefaling herfra.

Anna anbefaler: en børnebog

Mine børn og jeg har længe ventet på tredje og sidste bind i serien ”Grønneskov” af Merete Flensted Laustsen og Martine Noring. Det er højtlæsningsbøger for børn, men egentlig ville jeg nok nærmest kalde det en graphic novel, fordi illustrationerne er en central del af fortællingen.

Historien er, at tre drillenisser er kommet til at slippe Bjergtrolden og hans mørkevæsner ud af den hule, hvor han har siddet fanget i mange generationer. Nu vil han overtage hele Grønneskov med sit mørke. Derfor begynder den gode magi at røre på sig blandt væsner af dragefuglerytterslægten, selvom den sidste dragefugl ligger så mange år tilbage, at kun Klogeugle kan huske det…

Serien minder mig om Ringenes Herre, fordi jeg fik fornemmelsen af, at forfatterne har brugt tid på at udvikle universet og de forskellige typer af væsner i højere grad, end de beskriver de enkelte personer. Naturen er bærende for universet.

I biblioteksystemet er den anbefalet fra 6 år, men fordi billederne fylder så meget, har jeg også med succes læst den for en 4-årig.

Her i den sidste del af trilogien skal kampen imod bjergtrolden stå! Derfor er denne bog mørkere end de to forrige. Det var faktisk dysterheden i bogen, der fangede mig. Samtidig er den så hurtigt læst, at selv de små børn ikke mister håbet, da det ser allermørkest ud.

Thomas G anbefaler: en klassisk digtsamling (i nyt lys)

I januar måned, den første i det nye år 2023, blev jeg igen taget på sengen af gamle Inger Christensen og sommerfuglesynet fra Brajcinodalen. Som det plejer at begynde, når jeg genlæser de femten små digte i Sommerfugledalen, synes jeg først i læsningen, at jeg læser om nogle sommerfugle. Men allerede i bunden af sidste strofe (når det handler om digte, hedder vers strofer og strofer vers) er jeg fortryllet og forsvinder ned i sky af barndomsbilleder og en galakseagtigt glans af mystik.

Denne her gang sker der så noget nyt i min forståelse af digtet. Jeg kom til at læse elementer fra de verserende bandekonflikter ind i sommerfugleuniverset. Nu skal du høre.

I strofe 13 står jeget overfor døden, som anskuer hende fra en sommerfuglevinge. Nogen kalder jeget for "ingen", hvilket jo må siges at være en slags fornærmelse. Heldigvis har digterjeget taget sin skudsikre vest på, og det understreges uendelig fint med sætningen "det er mig, der er svøbt i kejserkåbe". Det giver mening, når det kobles op på noget, man måske kunne kalde for bandemiljøets æstetik. Man skal nemlig gerne køre omkring i en stor sort muskelbil, larme lidt og kaste omkring sig med smarthed, penge og måske fornærmelser. Alt dette blev sat i gang af nummeret "Sort AMG" af RH featuring Jimilian, som jeg hørte meget i 2022.

Janus anbefaler: en tegneserie, der tør

Januars store overraskelse for mig var en ung dansk tegneserieskabers livtag med den nordiske mytologi - hvis man bare har snust en smule til danske tegneserier, er man nok stødt på Peter Madsens Valhalla-tegneserie, og det er svært at forestille sig andre lave noget nyt på det område. Men ikke desto er det, hvad Jam Aden slipper af sted med i sin trebindsserie "Åndevandrer".

Første bind, "Tyran", starter noget overraskende på en byggeplads og med noget, der minder lidt om "Fluernes herre", men med en lille gruppe meget besynderlige væsener. De står under ledelse af den mystiske skikkelse Lederen, der driver området som sit eget lille kongedømme - men en ny person ender på byggepladsen, og forandringerne indfinder sig.

Aden fortæller tre historier i de tre bind, men binder dem fint sammen - og fortæller en både personlig og mytisk historie med kraft. Jeg ville egentlig bare bladre lidt i et af bindene, men blev fanget ind af både stemning og streg. Jam Aden bliver klart en, jeg vil holde øje med.

Lida anbefaler: en krimi

”Laust Troelsen lever et begivenhedsløst liv, men må sande, at fortiden altid indhenter én før eller siden”. Da William Falk, Danmarks ukronede krimikonge dør, bliver Laust ufrivilligt blandet ind i opklaringen.

Mikkel Birkegaard har skrevet en pageturner. ”Efterfølgeren” er spændende, har glimt i øjet, er fuld af litterær referencer og fuldstændig ufrasiglæggelig – jeg er vild med den!