
Vi afholder igen i år Sommerbogen og Sommerbogen Mini, der er is og fede præmier på højkant. Så hvad venter du på?
- Date
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Bibliotek
- Brædstrup Bibliotek
- Adresse
-
Niels Wongesvej 8
8740 Brædstrup
Danmark
Sommerbogen
Er du mellem 6 og 15 år, så kom ind på biblioteket og hent et udfordringsark til Sommerbogen, som du skal løse ved at læse 3 bøger og udfører 10 sjove læse-challenges. Når du har udfyldt arket, kan du komme ind på biblioteket i Brædstrup eller Horsens, i den betjente åbningstid, få en is som præmie og samtidig være med i den landsdækkende konkurrence om hovedpræmien - at få lov til at tømme en boghandel på 5 minutter!
Sommerbogen Mini
Men sommerbogen er ikke kun for skolebørn! Med Sommerbogen Mini får de yngre børn også lov til at være med – I skal nemlig løse en række hyggelige læseudfordringer sammen med jeres voksne for at kunne få en is i præmie. I skal fx læse en bog sammen, imens I spiser frugt eller læse en bog udenfor. Kom op på biblioteket for at få udleveret et ark, så I kan være med i Sommerbogen Mini, som er for børn i alderen 0-7 år – og deres voksne!
Sommerbogen finder sted fra den 13. juni til den 16. august 2025.