Det er på mange områder en klassisk fortælling, som vi har set 1000 gange før. Men alligevel skiller "Belfast" sig ud på en positiv måde og det skyldes detaljerne og det filmtekniske overskud. Som den lille detalje med, at filmen starter i farver for derefter at gå over i sort/hvid og måden hvorpå farverne sidenhen bruges i små stærke detaljer. Eller i måden hvorpå musikken fra den mesterlige "High Noon"/"Sheriffen" bruges på det helt rigtige tidspunkt. Og man kunne fortsætte. Så derfor bliver "Belfast" til mere end et velspillet og vedkomment lille coming of age-drama sat i en spændende historisk setting. Den bliver til en film man husker og bliver i godt humør af og en film som er et vidnesbyrd om hvor dygtig en filmskaber Kenneth Branagh rent faktisk er