Det bedste vi læste i marts
Marts er en travl måned på Horsens kommunes biblioteker - især fordi Krimimessen løber af stablen, og der er meget, der skal på plads før, under og efter messen. Men tid til at læse skal der være, og jeg har spurgte folk, hvad den tid blev allerbedst brugt på i månedens løb. En enkelt krimi har listet sig ind på listen - ikke overraskende af Lida, der er en af drivkræfterne bag det store arrangement - men der er meget andet godt at vælge imellem.
Lene har læst: En kunstnerroman
Louise har læst: En fornøjelig mursten
Lida har læst: En politisk krimi
Anna har læst: En dagbogsroman
Janus har læst: En koreansk kortroman
Lene har læst: en kunstnerroman
”Kriger uden maske” omhandler billedhuggeren Sonja Ferlov Mancobas liv. Men den handler også om København og Paris i 30’erne og om kunstnermiljøet i samme tidsrum. Og så handler den om kærlighed, venskaber og troen på at kunne ændre verdenen gennem kunsten.
Hanne Vibeke Holst har haft adgang til dagbøger, breve og artikler og på den baggrund beskrives Sonja som en kvinde, jeg virkelig godt gad at have mødt.
Jeg heppede på Sonja, da hun trodsede konventionerne og insisterede på at blive en anerkendt del af kunstverdenen. Og ih, hvor fik jeg også lyst til at ”sparke” hende videre, da hun i mange år holdt fast i en håbløs kærlighed til ”Morten”, Richard Mortensen.
Dette er et godt portræt af en måske lidt mere ukendt kunstner end f.eks. vennerne Ejler Bille og Gustav Munch-Pedersen. Og med en barsk beskrivelse af tiden omkring 2. verdenskrig. Med andre ord en virkelig velskrevet og læseværdig bog, som passer perfekt ind i DRs og bibliotekernes tema om ”danskere i udlandet”.
Louise har læst: En fornøjelig mursten
Min gode kollega Lida anbefalede og lånte mig "Varieté: Laurits og Valdemar" af Søren Pilmark, da jeg var kommet helt ud af trit med at læse efter nytår og havde brug for noget forholdsvis letlæst for at komme i gang med læsningen igen. Og på trods af sine over 500 sider er den en letlæst fornøjelighed at læse.
Bogen handler om Laurits, der som barn mister begge sine forældre, og efter alt for mange barndomsår på fattiggården ender han i varieté-teateret Apollo i det østjyske som tryllekunstner. Der er her, Laurits finder sin selvvalgte familie, og sammenholdet er stort, også selvom Laurits er fast besluttet at forlade teateret for udfolde sine evner i København. Da drengen Valdemar bliver leveret gennemtæsket på teatret, vender det dog op og ned på alle kunstnernes liv - ikke mindst Laurits’.
Bogen er på en gang både hyggelig og dramatisk og så føles det nærmest som at læse en film, når man er i gang med den. Absolut en herlig bog, som jeg kan anbefale andre, og jeg glæder mig sådan til at læse del 2.
Lida har læst: en politisk krimi
"Nedsmeltning" af Niels Krause-Kjær.
En politisk klima-krimi med vid og bid og glimt i øjet. Det er godt det her!
Journalisten Ulrik Torp skal dække en sag om en bombeeksplosion. Hændelsen synes politisk motiveret og er et forsøg på at hindre et EU-klimatopmøde i København. Torp, der også har private udfordringer, spændes hårdt for. Det er en bog for læsere af politiske spændingsromaner.
"Nedsmeltning" er 4. bind i serien om Ulrik Torp – måske har du læst "Kongekabale", der også blev filmatiseret med Anders W. Berthelsen Krause-Kjærs hovedperson.
Anna har læst: En dagbogsroman
I forbindelse med et besøg af en skoleklasse her på biblioteket skulle jeg finde en række bøger frem skrevet i dagbogsform. Det er ikke en genre, jeg selv dyrker, så jeg var lidt på dybt vand. Pludselig sad jeg med ”Øen” af Nillou Zoey Johannsen i hænderne, jeg begyndte at skimme, og jeg fik mig noget af en overraskelse…
Det starter ud med en historie om en pige og hendes sociale liv i skolen: Hun skriver i sin dagbog om veninder og forelskelser og den slags normale ting. Historie er skrevet i et ligefremt sprog, som passer til den 12-årige pige, hvis øjne vi ser historien igennem. Men pludselig tager bogen en drejning: Hun og hendes familie er fra Iran, og familien skal flytte ud af lejligheden, forlade skolen og efterlade alle deres ting, for at flytte ud i en flygtningelejr på Øen. Her kommer hendes dagbogsskriverier kommer til at handle om helt andre ting: Om telt og våde soveposer og om fortvivlelse. Men familien beslutter at flygte endnu en gang.
Herfra må du selv læse dig til resten: Til hvordan deres planer om endnu en flugt går, og til hvorfor de mon egentlig flygtede fra Iran i første omgang. Jeg kan fortælle, at da jeg nåede til de sidste sider, havde jeg en klump i halsen, hjertebanken og kuldegysninger op og ned ad begge arme.
Hvert afsnit er kort, historien er hurtigt læst og spændende, men man skal være indstillet på et par omvæltninger undervejs, når historien skifter retning: Det er dog utrolig virkningsfuldt, fordi det afspejler de omvæltninger, som bogens hovedperson er tvunget til at forholde sig til.
Janus har læst: En koreansk kortroman
Der er en særegen fornøjelse i at læse bøger, der er så lige tilpas uden for ens egen kulturkreds og normale forventninger, at man er ærligt i tvivl om, hvordan man bør læse dem. Som nu "En morders dagbog" af Young-Ha Kim, der er en koreansk kortroman udgivet på Novella. Min kollega Jette anbefalede den på podcasten "Friske Faustnumre", og jeg lod mig lokke.
Er det en thriller? En komedie? Et socialrealistisk drama?
Jeg er ærligt talt ikke sikker, og usikkerheden gjorde den til sin helt egen og helt særegne fornøjelse.
Fortælleren er en aldrende, tidligere seriemorder, som nu lever et stille liv med sin datter. Men det besværliggøres dog af to ting: 1) Han har begyndende alzheimers. 2) Han er ret overbevist om, at datterens kæreste også er seriemorder og bruger nabolaget som sit jagtrevir. Normalt ville jeg sige noget mere om, hvad man bør forvente, men denne gang? Der tror jeg, at folks oplevelse af "En morders dagbog" vil være så forskellig, at jeg vil lade den være helt op til læserne - og blot sige: "Læs den!"