I forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen er der opstået fornyet interesse for Kvindehjemmet på Sprogø, en blanding mellem en opdragelsesanstalt og et kvindefængsel, hvor man opbevarede prostituerede, adfærdsvanskelige, åndssvage og faldne kvinder i perioden 1923-61. Andreas P. Nielsen har som tekstforfatter og komponist i Dræsinebanden skrevet en sang om Cicerone og om hvordan hun havnede på Sprogø. Denne sang har han nu udvidet til en roman, der foregår i 30'erne. Cicerone er en ung pige, der kommer ud at tjene på en herregård. Her bliver hun voldtaget af godsejeren, og da hun bliver gravid, sendes hun til Kvindehjemmet på Sprogø, hvor hun opholder sig et lille års tid. Efter et hasarderet hævntogt til herregården ender Cicerone dog hjemme hos mor og far igen, og alt er såre godt. Historien om Cicerone er fortalt lige ud ad landevejen med megen dialog og enkle personkarakteristikker. Handlingen overrasker sjældent, og vi véd, hvem vi skal holde med. Derfor vil bogen være god til den læser, der ikke ønsker at blive anfægtet, men underholdt i vante rammer