Det bedste vi læste i april

Anna har læst: en ungdomsroman

Jeg er gået i gang med – men har i skrivende stund endnu ikke færdiglæst – en spændende ungdomsbog: ”Promise Boys” af Nick Brooks. Den er lige blevet udgivet på dansk.

Jeg blev interesseret i den, fordi jeg læste, at den skulle være en blanding af Angie Thomas og Karen McManus. Og den beskrivelse passer perfekt!

Hvis du ikke kender de to forfattere, så ridser jeg lige op: Angie Thomas skriver barskt, kærligt og nuanceret om at vokse op som sort i den amerikanske ghetto, imens Karen McManus’ forfatterskab består af ungdomskrimier præget af intriger og highschool-liv fortalt med skiftende fortællere.

Plottet i "Promise Boys" er, at rektor for en skole, som tager imod fattige, sorte unge mænd, er blevet dræbt. Mistanken falder på 3 elever, som var til eftersidning, da mordet fandt sted. Bogen er fortalt med både interviews, politirapporter, avisartikler og andet, men gennemgående er de tre mistænktes stemmer, og man finder hurtigt ud af, at der er flere sider af sagen. Udadtil får skolen masser af positiv omtale for sine fine resultater, men set indefra er virkeligheden en anden…

Jeg er ret spændt på at høre, hvad bogen slutter med.

Lene har læst: Om enhjørninge

Med bogen ”Hvordan man bygger en enhjørningefarm” af Julie Clausen under armen begyndte min påsketur mod ”kærlighedens by” Paris særdeles godt. For bogen fik sat mig i den helt rette stemning, da der er tale om en vaskeægte kærlighedsroman.

Men det er også en roman om at holde fast i barndomsdrømmene og kaste sig ud i livet, uden helt at vide hvordan man lander.
Julie Clausens bog er både sjov og varm – og nordjysk. Og så efterlod den mig med en lyst til selv at dykke ned i gamle gemte drømme, for at se om en enkelt eller to skal pudses af og frem i lyset.

Thomas har læst: om ting, der sker i skoven

Ask er en ung mand forelsket i Emma og med al sandsynlighed er det gensidigt. Vi dumper ned i deres tilværelse på sidste skoledag, hvor de udklædte og med rygsækken pakket med øl taler om den berusende tanke om at stikke af fra det hele. Væk fra den slagne vej, væk fra skole, væk fra venner – bare fade ud eller rettere ind i en anden verden.

Begge unge lever i familier, hvor noget er slået skævt. Siden Ask mistede sin mor har han begravet sin sorg og forsøgt at omgås sin forskerfar som også på sin vis har begravet sig – bare i et hemmeligt arbejde med planter og genmanipulation. Og her på sidste skoledag kan Ask ikke komme i kontakt med ham. Politiet søger også efter ham. I sær efter udgivelsen af en underlig video på youtube, som viser foruroligende glimt af den forskningsbase som faren og hans team arbejder på i skoven.

Janus har læst: Om sorgen som en krage

For et par år siden læste jeg Max Porters "Lanny" og var helt vild med den - faktisk så meget, at jeg holdt mig lidt tilbage med at læse, hvad han ellers har skrevet; for hvad nu, hvis det ikke var lige så godt?

Men nysgerrigheden blev dog for stor, og april blev måneden, hvor jeg kastede mig over "Sorg er et væsen med fjer" - og elskede den. Ligesom "Lanny" er det en finurlig lille bog fortalt i flere stemmer, men den er også helt sin egen. En far er alene med to sønner efter konens død og kæmper med sorgen - da Krage møder op ved hans dør og flytter ind i hjemmet. Krage har sine egne ideer om, hvordan sorgen skal håndteres, og den nægter at flytte ud, før familien er igennem det.

Fortalt på den måde lyder det næsten som noget, Disney kunne have filmatiseret, men det er altså ikke den slags bog, "Sorg er et væsen med fjer" er. Det er den slags bog, der forundrer læseren lidt, men også trækker én videre, indtil man pludselig indser, at den har sunket sine kløer dybt ind i hjertet på én. En forunderlig lille oplevelse, der fik mig til utålmodigt at hakke i jorden efter flere bøger fra Max Porter.