- Date
- 20 februar 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Horsens Bibliotek
- Adresse
-
Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark
Flere af os søger nye måder at holde ferie på – gerne med et strejf af eventyr, men uden nødvendigvis at rejse langt væk eller tage flyet. Klimaet er blevet mere ustabilt. Der er voldsomme brande i landene ved Middelhavet om sommeren, og der er en tendens til at ville holde ferie lidt tættere på Danmark, men stadig gerne opleve noget nyt. I toget bliver selve rejsen en del af oplevelsen, og foredraget gør det let at komme i gang.
Foredraget er fyldt med praktiske råd, så du nemt kan planlægge dine egne togferier.
Hvordan bestiller man pladsbilletter i udlandet? Hvordan undgår man stress ved forsinkelser? Og hvor lang tid bør man sætte af til et togskift?
Foredraget og bogen "Togrejser for begyndere" giver dig svarene og gør det nemt at planlægge din næste ferie på skinner.
Der vil være tips til at finde de billigste togbilletter, hvordan og hvor man kan tilbringe ventetiden rart på store banegårde, rejse med interrail og seniorrail, gode steder at få hjælp til at planlægge rejsen, få penge tilbage ved forsinkelser, køre med nattog, spise i restaurantvogne, togskift og bagageopbevaring.
Under foredraget får du også idéer til sjove steder at holde ferie og få en masse nye oplevelser både i Danmarks nabolande og lidt længere væk. Der er rejser på alle årstider. Alle steder er valgt ud fra, at de er nemme at komme til med tog.
Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, foredragsholder og journalist. Hun har beskæftiget sig med klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO.
Nannas første bog "Lev for det halve" blev en bestseller. Bogen "Togrejser for begyndere" udkommer til april, og vi har fået lov til at høre om den allerede nu.