Film og snak over en kop kaffe

Holder du af gode film med et budskab? Og har du lyst til at tale med andre om dem bagefter?
Date
Tid
13:30 - 15:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Horsens Bibliotek
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Vi mødes tirsdag eftermiddag i Lysningen på 1. sal, hvor vi sammen ser en film og efterfølgende taler om den, og om de tanker den vækker i os.
Denne gang skal vi se dokumentarfilmen:

Stay Behind - min farfars hemmelige krig (58 min).
Instruktør Ida Grøn har altid været tæt med sine bedsteforældre, men noget tyder på, at hendes farfar, Otto, ikke blot var den respekterede tandlæge og modstandsmand, som hun troede han var. Det tyder på, at han under den kolde krig arbejdede som agent for CIA i et hemmeligt, europæisk netværk. Otto benægter alt - men hvorfor sov han så med en pistol under hovedpuden, og hvorfor kan Otto og hans kone Dagmar ikke huske centrale detaljer om deres ophold i USA i 1950’erne, hvor de efterlod deres ellers blomstrende tandlægeforretning i Danmark? Efterhånden som Ida taler med dem, der har kendt ham, tegner de mange spor et andet billede end det, hendes farfar siger. En familiefortælling om loyalitet og dobbeltliv, der rækker fra Nordvestjyllands kyster til højteknologiske laboratorier og hemmelige arkiver, mens Ida og hendes far optrevler sandheden om sin farfars hemmelige krig.


Der er gratis adgang til arrangementet, men træk gerne en billet på bibliotekets hjemmeside.