Torsdagsdokumentaren i Brædstrup: En god død

Foto: Filmstriben.dk
Torsdag d. 30. oktober viser vi dokumentarfilmen ”En god død” på Brædstrup bibliotek.
Date
Tid
16:30 - 17:40
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Niels Wongesvej 8
8740 Brædstrup
Danmark

”En god død” følger tre kvinders sidste tid på et hospice, det sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er til stede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig".

Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke.

”En god død” er en hjerteskærende vemodig fortælling, men også beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

Gratis billetter kan hentes på bibliotekets hjemmeside. Arrangementet foregår i Multisalen på Brædstrup Bibliotek.