Børn

Dungeons and dragons for begyndere

På med ringbrynjen, frem med tryllestaven og bank sværdet fri for rust. Det er tid til at drage på eventyr.
Tid
10:00 - 12:00
Sted
Birken
Bibliotek
Horsens Bibliotek
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Har du aldrig prøvet at spille Dungeons & Dragons før, så er her muligheden for at finde ud af, hvad det egentlig er, det hele går ud på. Vi sidder omkring et bord og slår terninger, mens fantasien får frit løb.

Eventyret begynder

Her i den røgfyldte slyngelstue i kroen ”Den Olme Orne”, midt på handelsruten mellem Alansia og Samarkand, mødes alskens godtfolk fra nær og fjern. Med sig bringer de nye historier og gamle sagn. Fortællinger om forbandelser og forsvundne skatte kappes med rygter om krig og ufred. Det er en tid, hvor en modig håndfuld helte kan risikere livet for at vinde hæder, ære og rigdomme - eller finde en grusom, ubesunget død dybt i mørkets favntag. 

Så grib dine venner. Grib dit grej. Det er tid til at skabe en legende!

For børn fra ca. 10 år. 

 

Arrangementet er støttet af Insero Horsens.