Foredrag & underholdning

Haruki Murakami: Byen og dens usikre mur

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 25 DKK
Sted
Foredragssalen Gedved Kulturhus

Egebjergvej 1
8752 Gedved

Bliv inspireret til at læse japansk litteratur, når kulturformidler og forfatter Anne Valbjørn Odgaard kommer til Gedved bibliotek og fortæller om Haruki Murakami og Byen og dens usikre mur (2023).

Ved verdens ende ligger byen med de usikre mure, som man kun kan komme ind i, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Byen har et mystisk bibliotek og rummer en smuk, mystisk ung kvinde, som den navnløse jegfortæller sidenhen, da han bryder ud af byen og lever videre i Tokyo, kommer til at drømme om og længes efter. Dette er selvfølgelig, med en murakamisk selvfølgelighed, en bog, hvor virkeligheden begynder at slå sprækker, og en bog som tydeligt lægger sig i forlængelse af den magisk realistiske japanske forfatters tidligere bestsellerværker Trækopfuglens krønike, Kafka på stranden og 1Q84.