Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Cilla Storm skal tilbringe julen i den idylliske by Idre. Men idyllen bliver brudt, da en ung mand findes død i fjeldene. Dette er 3. del af den svenske krimi-serie om journalisten Cilla Storm. Henvender sig til alle læsere af hyggelige krimier

Beskrivelse

Cilla Storm skal holde jul med vennerne Zacke og Jonathan i deres nye skihytte i Idre Fjäll. Hun er dog presset af en deadline for sin podcast "Blodspor". Den unge Sebbe har fået job som handicaphjælper hos en rigmandsfamilie i Idre. Her skal han være selskab for det musiske geni, 17-årige Fredrik Niemi. Men få dage inden jul findes Sebbe død for foden af et fjeld, og idyllen er brudt. Fortællingen skifter synsvinkel mellem primært Cilla og Sebbe, som senere findes død. I serien er senest udkommet Blå, blå efterårsbølger

Vurdering

Dette er indbegrebet af en hyggelig og charmerende julekrimi, hvor der er lagt vægt på personhistorierne frem for mordsagen. Sproget er let og flydende og siderne vender sig selv. Eneste anke for de faste krimilæsere kan være, at det hele simpelthen bliver en tak for pænt. Bogens forside signalerer svensk vinter-idyl

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre svenske krimier, med en kvindelig journalist i hovedrollen. Her kan fx nævnes Camilla Läckbergs serie om Erica Falck. Bogens forside sender de samme signaler som Jenny Colgans "Det skotske højland-bøgerne", uden yderligere sammenligninger