Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Hæsblæsende roman om menneskesmuglere, elitesoldater, korrupte politikere og oprørere. For læsere af spændingsromaner

Beskrivelse

To efterretningsagenter er på sporet af en gruppe terrorister i Saharaørkenen. De to agenter forelsker sig i hinanden, hvilket ikke gør deres mission lettere. I samme område kommer en ung enke i klammeri med menneskesmuglere under sin illegale rejse til Europa, og en mystisk mand kommer hende til undsætning. Samtidig i Kina udfordrer en embedsmand eliten i kommunistpartiet, som han mener er ved at føre landet og dets tætteste militære allierede, Nordkorea, ud på katastrofekurs. Og i USA navigerer Pauline Green, landets første kvindelige præsident, behændigt mellem terroristangreb, ulovlig våbenhandel og smædekampagner. Det hele kulminerer, da en uforudset handling skaber en kædereaktion, der fanger USA og verdens øvrige stormagter i et skæbnesvangert spil

Vurdering

Endnu en velskrevet spændingsroman fra Ken Follett. Handlingen går stærkt, og det er en bog, der emmer af spændingsmomenter. Det geopolitiske tilsnit i handlingen gør den mere end blot banalt actionpræget. Der sker meget i de forskellige spor af handlingen, hvilket måske godt kan få nogle læsere til at springe fra

Andre bøger om samme emne

 Tilstand af terror er et eksempel på en lignende spændingsroman