Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Oplev 60 skønne danske småøer og deres unikke historier, landskaber, dyreliv og skikke i denne turistguide, skrevet af manden bag Margueritruten. Til alle med interesse for bredden i den danske kultur og det levede liv, som holder af ferie i Danmark

Beskrivelse

Livet på de danske øer adskiller sig fra livet på fastlandet. Adskillelsen fremmer ro, samvær og en helt særlig ø-stemning og charme. Jørgen Hansen guider os rundt til 60 små øer i hele Danmark, inddelt i grupper omkring henholdsvis Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Hver enkelt øs lokale liv er beskrevet sammen med dens nyere historie, blandt andet med fokus på kirker og dyreliv. Der er fotos fra alle øer, og forslag til ruter, man kan gå, cykle eller køre i bil. Til alle beskrivelser følger et oversigtskort med øens vigtigste seværdigheder indtegnet. Spise-, transport- og overnatningsmuligheder er også oplistet for hver ø. Til slut litteraturliste med bøger og artikler om øerne

Vurdering

Bogen fungerer fremragende både som inspiration hjemme i sofaen såvel som en turistguide, man tager med på turen til de danske småøer. Hansen har tydeligvis stor viden og overblik, og hans beskrivelser bliver aldrig kedelige eller monotone. Han er god til at ramme sjælen og stemningen på hver enkelt ø

Andre bøger om samme emne

Dyk ned i øernes historie via Achton Friis' ca. 100 år gamle rejsebeskrivelser i De danskes Øer. Bind 1. Evt. med nedslag i 1980'erne i ottebinds-værket om livet på øerne, fx Livet på øerne. Bornholmere og folk i Storstrømmen