Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Alle der kan lide eventyr, action, science fiction og flotte specialeffekts vil elske Avatar. Og de der ikke kan, skal garanteret lige se, hvad den så massivt omtalte film er for noget. Fra 15 år

Beskrivelse

Den tidligere marineinfanterist Jake er lam i benene. Da hans bror dør, sendes han til planeten Pandora. Her skal han indgå i et avatar-program, der ejes af et skrupelløst mineselskab. En avatar er en kunstigt skabt krop, som styres med tankens kraft. Jakes avatar sendes ud for at få kontakt med Pandoras indfødte befolkning, så han kan lærer deres svagheder at kende, inden mineselskabets hær rykker ind. Hurtigt bliver han fascineret af den indfødte befolknings harmoniske levevis og snart er han på deres side, i kampen mod den fremrykkende hær

Sammenligning

Den tynde historie er set mange gange før i forskellige variationer. Flot fortalt i Danser med Ulve, 1990 hvor historien om Kevin Costners fascination af indianerne stort set er genfortalt her. Det samme gør sig gældende i den skuffende Den sidste samurai, 2003 hvor Tom Cruise var den hvide mand, der som resultat af kulturmødet, vendte sig mod sine egne

Samlet konklusion

Superlativerne er ved at snuble over hinanden. Det er filmhistorisk flot lavet og selvom dvd-versionen ikke er i 3D, ligesom biografversionen, er det visuelt så flot og fantasifuldt, at man efter 5 minutter har glemt den tynde handling og bare lader sig føre med ind i Pandoras fantastiske verden. Den massive omtale og den grafiske overlegenhed, gør den selvsagt til et must i enhver samling