Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

En film til alle yndere af action og cool dialog, som kun Quentin Tarantino kan udtænke det. Der er meget dialog, men actionsekvenserne er så grafisk udpenslede, at aldersgrænsen er 15 år

Beskrivelse

En gruppe kaldet "The Basterds" huserer det tysk okkuperede Frankrig. Deres mål er at dræbe nazier og sprede skræk og rædsel blandt tyskerne ved bl.a. at skalpere dem. En biograf, ejet af en ung jødisk pige, bliver af Goebbels udvalgt til at være premierebiograf for hans nyeste propagandafilm. Her vil selveste Hitler deltage, og hun ser det som en gylden mulighed for at hævne sin myrdede familie. Samtidig vil "The Basterds" også gerne indlemme Hitlers skalp i samlingen, så de deltager også i premieren

Sammenligning

Tarantino har tidligere lavet film med kultstatus, bl.a. Pulp fiction, 1994 og Kill Bill, 1-2. Her var action og Kung Fu, så man blev helt forpustet. Senest lavede han Death proof, 2007 som var en pastice over grindhousefilmene der blev vist i USA i 60'erne og 70'erne. Death proof bestod mest af dialog, der så eksploderede i action engang imellem, og i stilen minder Inglourious basterds mere om denne end de førstnævnte

Samlet konklusion

Typisk Tarantino-film der inddeles i kapitler og er virkelig voldelig, når det går løs. Modsat Kill Bill-filmene er her meget dialog og knap så meget action, og det vil skuffe nogle. Tarantino er dog så vigtig en instruktør, at hans film altid opnår stor popularitet hos publikum, og denne film er ingen undtagelse. Bør derfor stå i enhver velassorteret dvd-samling