Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Ærlig, rå, sjov, tankevækkende og obligatorisk læsning for dem, der går en bue uden om sutten på bænken eller ikke fatter, hvad det er, der får danske kvinder til at gifte sig med en muslim og dække sig til
Beskrivelse
Jeg-fortæller er Louis, som vi følger, fra hun som helt ung facineres af Oliver, der er fuldblods AK81 og har Louis et stykke nede på listen over ting, der betyder noget. Hun tager stoffer, bankes, mister identitet og selvværd. Så møder hun kurdiske Serkan og forelsker sig, gifter sig, bankes, mister identitet og selvværd. Louis er dybt troværdig og et stærkt portræt af en pige og kvinde, der uendelig langsomt finder sig selv. Romanens force er det psykologiske mangefacetterede portræt af Louis og de mænd, hun er omgivet af. Af miljøskildringen af livet på Staden, i (rocker)klubben og i det muslimske miljø i København. Forcen er også sprogtonen, der er (selv)ironisk, sort og rå. Johanne Algren er fra 1978, mangeårig radiovært og arbejder som frivillig på Christiania
Sammenligning
Louis 121092 - 2922 fortalte om Louis' deroute fra festtøs til indsat i en ungdomsinstitution. Tematisk a la Christiane F. og Tine Brylds Pige Liv. Kan læses uafhængigt. Religion spiller ikke en rolle i historien
Samlet konklusion
Bogens omslag kan signalere benhård firser socialrealisme om spildte narkoliv, men det er forkert. Romanen om Louis er rå, sort, nutidig, ironisk og tankevækkende. Både til ungdomslæsere og til dem, der vil blive klogere på samfundets nederste lag