Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

En hel by er taget som slaver af den onde Mad Mike, og du må hjælpe helten Cold Blood Cooper igennem hæren af fjender for at redde byen. For dig, der kan lide onlinespillet Fortnite og bøger, du selv skal finde vej igennem. Fra ca. 10-12 år og opefter

Beskrivelse

Tredje eventyr i serien "Cold Blood Coopers" om helten Cold Blood Cooper, som lever i en verden, der på mange måder ligner Fortnite-universet, men som aldrig bliver betegnet som sådan. Denne gang må helten drage ud for at redde en hel by, som er taget som slaver af skurken Mad Mike Molotov og hans hær af håndlangere. Som seriens tidligere bind er bogen opdelt i 3 hoveddele, hvor læseren selv får lov til at bestemme, hvilken rute hovedpersonen skal tage for at gennemføre bogen. Dårlige valg kan flere steder føre til, at hovedpersonen dør, og man må læse forfra for at tage bedre beslutninger

Vurdering

Bogen lægger sig på mange måder op ad det populære Fortnite-spilunivers. Det nævnes ikke i bogen, men fjenderne bruger "skins" og våben kendt fra spillet, og de, der er bekendt med onlinespillet, vil vide, hvad der refereres til. Bogen er spændende og meget actionfyldt. Fans af seriens to første bind vil endnu en gang være begejstrede

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre "Du er selv hovedpersonen"-bøger såsom Ninja og Varulvejæger