Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Noa er blevet forladt på en øde ø i Sydøstasien med sin dødssyge kæreste. Da de endelig bliver fundet, anklager det lokale politi ham for mord, og Noa må overbevise repræsentanten fra den danske ambassade om sin uskyld. For yngre voksne, der ikke går af vejen for et godt gys

Beskrivelse

Romanen er bygget op som en enetale fra fængselscellen kun afbrudt kortvarigt af den kvindelige ambassadeudsendings spørgsmål og kommentarer. Noa og Selina er tilsyneladende blevet efterladt på en øde ø efter hun har skåret sig på en giftig koral. Det er den historie Noa prøver at få forståelse for, men politiet mener, Noa har myrdet Selina. Forfatteren har en stor produktion bag sig af både voksen- og børnebøger og ofte gysere

Vurdering

En intens og spændende roman. Velskrevet og letlæst med en højst overraskende slutning, der ikke skal røbes her

Andre bøger om samme emne

Gysergenremæssigt peger romanen hen mod titler i forfatterens tidlige produktion som fx Fluernes hvisken og Forvandling