"På debut-ep'en 'First' (...) bliver Liss' tilbagelænede tilgang til soløre sommereftermiddage og sovekammerfunk foldet ud med en feminin sensualitet i Søren Holms nasale soulcroon ... Singlen 'Sorry' (...) er et studie i Liss' musikalske identitet. En primitivt bippende rytme bliver hugget rytmisk op af en forvrænget korstemme, som Kanye West kunne finde på, mens bassen bugter sig fremad, og Sørens Holms melodiske antrit får selskab af et Spandau Ballet-kor og noget, der lyder som en marimba. Et sted i baggrunden leder en akustisk guitar efter en plads. Liss hiver ned fra alle hylder og sætter modsætningerne sammen på ulogisk vis. Og hver gang det er ved at falde fra hinanden, smider Holms ekspressive stemme en melodisk krog ud og får det hele til at hænge sammen som et stykke blændende pop. Alle de fire sange har på samme måde et dynamisk forhold mellem den stærke popappel, bløde linjer og overrumplende op-findsomhed. Imponerende."

"Liss' underspillede, men drønsexede, funkflirtende og 80er-smoothe soulpop er luksuskræs for øregangene. Så meget, at nyligt afdøde Prince ville have været pavestolt af de unge debutanter. Liss er begunstiget med en flig af popmaestroens gudsbenådede flair for at mikse fræk sensualitet med klokkeklare hooks, men samtidig har bandets lyd sin egen ungdomspure og naivistisk-romantiske charme, der hæver bandet langt over kopistniveauet"

"Liss stiller med fire sange, der i høj grad peger i retning af den britiske popsjæl, som huserede med store ambitioner og endnu mere selvtillid i 1980'erne med elementer fra både soul og reggae. Sidstnævnte kommer snigende på "Without Me", mens der står skrevet et poppet overskud hen over "Miles Apart". Mest virkningsfuld er dog uden tvivl "Sorry" med en ungdommelig undskyld-mange-gangetekst, som forsanger Søren Holm med sin nærmest vræleagtige vokal synger med stor selvtillid. Nummeret svinger med et popsind, som man skal være en langskægget gnavpot for ikke at holde af"