Hovedårsagen til at Get on up er seværdig er utvivlsomt Chadwick Boseman. Han er genial som Brown og har indstuderet hvert eneste aspekt af "The godfather of soul" til punkt og prikke. Musikken fejler bestemt heller ikke noget! Filmen er dog for lang, en smule ufokuseret, og mangler centrale begivenheder i JB's liv som fx hans store comeback i 80'erne samt den kunstneriske deroute årtiet før, da disco'en gjorde sit indtog. Tingene hænger ikke helt sammen, og de mange flashbacks forstyrrer den i forvejen ufuldstændige kronologi