"Denne gang bruger Yorke sin dystopiske klubmusik til at sætte den moderne ængstelighed ind i den digitale tilværelses tomrum, hvor hjernen i flasken er billedet på vores galoperende selvbevidsthed og kunstige afsondrethed. »In the future, we will change our numbers/and lose contact/in the future, leaves will turn brown/when we want them«, synger Yorke på 'Interference' og lader håbet hænge og dingle i kulden. Kryptisk, inderlig og litterær er Thom Yorke sikkert en flødeskumskage for alle studenter-analytikerne med komplicerede tanker mellem ørerne og en filosof i maven. Og hans udgranskning af det moderne er da heller ikke uinteressant. Men musikalsk er han famlende og ujævn"