"Jeg savner utaknemmeligt enkelte digte fra samlingen, f. eks. 'Så kom det da, vinterens hvæs', og i et enkelt nummer, nr. 17, synes jeg, musikken er på nippet til at klemme Thomsens stemme helt ud af scenen, men i alt er 'Rystet spejl' som musik og poesi blevet til et smukt formælet møde mellem ord, stemme og klang"

"Selvom digtene har ganske personlig karakter, kommer figuren Thomsen aldrig til at træde i forgrunden for de erfaringer, tilstande og stemninger, som formidles og forbliver i fokus gennem de klare og koncise udpluk: "Her river toget sig løs og standser digtet / før digteren falder for fristelsen til at udsmykke det med sentimentalitet og kynisme." Klarinet, klokkespil og trompet sidder side om side med elektrisk guitar og trommer i dynamisk samspil med de nøgterne recitationer på en udgivelse, som konsoliderer Thomsens status som en af sin generations store digtere"