Indtil for få år siden var der særlige damekupeer i mange indiske tog, ligesom der også var særlige billetsalg for kvinder - begge særordninger er nu under afvikling. Forf. bruger damekupeen både som fysisk ramme og i overført betydning som billede på et kvindeligt univers. Det er Anita Nairs 2. roman - men hendes første på dansk. Velskrevet, humoristisk og medlevende - den er både fremmedartet og meget, meget almen for til syvende og sidst kredser kvindeliv omkring kærlighed/ægteskab/moderskab uanset tid og sted. Hovedpersonen er den 45-årige enlige Akhila, som en dag beslutter sig for at begive sig alene ud på en længere togrejse, trods familiens indvendinger. Hun fastholder dog sit forehavende og i damekupeen møder hun 5 andre kvinder, som fortæller deres historie og giver deres bud på A.s spørgsmål: Er det muligt for en kvinde at leve alene? Svarene kommer vidt omkring, forf. giver sig god tid til at skildre nuancer og detaljer i historierne og dermed give indblik i en spændende verden. Gennem kvindernes liv skildres bl.a. samfundsforhold, klasseforskelle og traditioner - men også farverige beskrivelser af tøj, smykker, bryllupsskikke og frem for alt mad. Rejsen giver A. ny indsigt, som ikke skal røbes her, men det er en dejlig bog