- Billedbog
Blot en drengestreg
(1996)
Billedbog for voksne. To brødre har hørt om onklens benamputation. Da de ser en lille dreng slå sin storetå, så det bløder, tager de ham med hjem og saver benet af, for at han ikke skal få blodforgiftning
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Billedbog
Format
alle illustreret i farver
Sprog
dansk
Genre
gyshumor
Bidrag af
ISBN
8774457101
Omfang
31 sider
Forlag
Tiderne Skifter
Målgruppe
børnematerialer
Omtales her:
- Nyhed
Jubilæum: 150 års gys
Når man som jeg holder meget af gysergenren, er det både en fantastisk og en umulig opgave at udvælge 10 værker fra de sidste 150 år. Fantastisk fordi jeg får mulighed for at fortælle om nogle af mine yndlingsgysere. Umulig fordi jeg kun må vælge 10 titler. Men jeg har gjort mit bedste og har i min liste forsøgt at nå bredt ud både tidsmæssigt og indholdsmæssigt for at vise, hvor vidtfavnende gysergenren i virkeligheden er.Læs mere
Anmeldelser
Lektørudtalelse
En billedbog for voksne kalder forlaget meget rigtigt denne markante illustrering af Villy Sørensens blodige horror-klassiker fra Sære historier (originaludg. 1953). Historien med den ironiske titel hører til de uafrystelige, dybt foruroligende oplevelser om det dybe skel mellem voksnes forestillinger om børn og børns egen særlige logik og virkelighedsopfattelse. To brødre, der har hørt forældrenes "pædagogiske" forklaring om en onkels amputation af benet, går uden tøven igang med at save benet af en mindre dreng, for at redde ham fra forgiftning. Drengen dør under et veritabelt blodbad. PKH har omformet historien til 31 på én gang realistiske og mareridtsagtige billeder i en pågående, voldsom, meget direkte stil - og som historien - fyldt med blod. Billederne er malet i akvarelfarver, de fleste med en syg grøn farve som virkningsfuld baggrund for de gruopvækkende handlinger. Bogen kan ligne en billedbog for børn, men er det ikke. Den på én gang modbydelige, fascinerende og uforklarede handling kræver både livserfaring og et vist abstraktionsniveau at kapere. Det er snarere en bog for voksne til forståelse af børns særlige fantasi- og forestillingsverden. Historien er stadig aktuel og kan via billederne dels genopdages og dels nå nye, også unge læsere