I et fint sanset sprog opleves barnets nysgerrighed og konflikten med de normer, som han allerede har. Han er en fremmed, og det forstærkes af, at hans far er fra Tyrkiet og af vennernes fremmedfjendskhed. Naturen er også fremmed, og hans møde med det voldsomme hav er suverænt beskrevet. Der gives et nuanceret og ømt portræt af drengen og Arne, mens vennerne er skabeloner. Den enes seksuelle overgreb er voldsomt, men virker også unødvendigt for miljøbeskrivelsen. Ligesom i Martin Krogh Andersens tidligere tre romaner, senest  , er sproget godt og velfungerende